Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ENHEDSLISTEN OM POLITIKERE BAG UDBUD AF DSB S-TOG:

Som en tyv om natten

Onsdag 13. december 2017 kl: 10:09
Af: Redaktionen

Transportminister Ole Birk Olesen afholder i onsdag formiddag et pressemøde sammen med transportordførerne for regeringspartierne, Dansk Folkeparti og De Radikale. Her vil de præsentere fremtidens togtrafik i hovedstadsområdet, hvor DSB S-tog er sendt i udbud

De planer får en iskold modtagelse hos blandt andet Enhedslisten, hvor partiets transportordfører, Henning Hyllested, kalder det en katastrofe, hvis S-togene privatiseres


- Det kommer som en tyv om natten og er et frontalt angreb på DSB. S-togs trafikken er således ualmindeligt veldrevet og ligger nummer tre i en international sammenligning med lignende i andre lande. Det er samtidig en af DSB’s store indtægtskilder, siger Henning Hyllested og fortsætter:


- Det vil være en katastrofe, hvis S-togene privatiseres. Internationale erfaringer taler imod. Det bliver både dyrere og dårligere togdrift, når private skal ind og tjene penge på pendlerne og de rejsende. Selv Transportministeriets egen sektoranalyse peger på dette.


Henning Hyllested mener, at det er helt overflødigt at sende S-Togene i udbud.


- DSB har selv påpeget, at de med den nuværende drift kan køre uden statstilskud i 2030. Måske det er derfor, at ministeren og de borgerlige partier har fået så travlt. Ideologi alt sammen.


Henning Hyllested frygter, at pendlerne i Hovedstaden og øvrige rejsende bliver malkekøer i transportministerens og partiernes planer om at sende DSB S-Tog i udbud.


- Der vil samtidig være tale om et direkte kontraktbrud i kontrakten mellem DSB og Transportministeriet. Det tredje eller fjerde af slagsen. Det er umuligt at drive virksomhed på de vilkår, men det er tilsyneladende blevet et mål i sig selv for at bane vej for udbud og privatiseringer, siger Henning Hyllested og fortsætter:

- Der er brug for en sammenhængende kollektiv trafik - ikke mindst i hovedstadsområdet. S-togene er rygraden i denne trafik og skal ikke være styret af kortsigtede profitmotiver, men af langsigtet planlægning og investeringer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst