Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
INDUSTRI 4.0, DIGITALISERING OG BÆREDYGTIGHED:

Logistikkens Dag satte ny rekord

Onsdag 6. december 2017 kl: 12:43
Af: Redaktionen

Tæt ved 200 repræsentanter fra forskellige dele af dansk erhvervsliv deltog onsdag i Logistikkens Dag 2017, der for femte gang i træk blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center. Dermed blev der sat ny deltagerrekord ved den årlige konference, som stiller skarpt på den seneste udvikling inden for logistik og produktion

Under temaet Fremtidens Virksomhed blev deltagerne ved dette års udgave af Logistikkens Dag opdateret på den fremadstormende teknologiske udvikling, der både skaber nye muligheder og udfordringer for danske logistik- og produktionsvirksomheder. Indlægsholdere fra danske og internationale virksomheder og førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner satte fokus på emnerne Industri 4.0, digitalisering og bæredygtighed, som alle udgør en vigtig del af dagsordenen for fremtidens konkurrencedygtige virksomheder.


- Vi er selvsagt stolte over den stadig stigende opbakning til Logistikkens Dag, hvilket jo kun understreger konferencens faglige relevans. Formålet med Logistikkens Dag er jo i sin enkelthed at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem videndeling og samarbejde særligt inden for logistik og produktion – og her er vi igen i år lykkedes med at sammensætte et spændende og indholdsrigt program, der appellerer bredt på tværs af brancher, sagde netværksfacilitator for SmartLog, Jens Uggerhøj, som sammen med blandt andet Aalborg Universitet var med til at starte SmartLog tilbage i 2012.


Blandt dette års indlægsholdere var professor Steen Hildebrandt, senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S, CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL, partner og advokat Bjarke Holm Hansen, CORE Advokatfirma, direktør Per Bech Rasmussen, BILA A/S, og Head of eCommerce ved Wupti.com Michael Ejby, Dansk Supermarked Group.


Fakta om SmartLog
SmartLog, der står bag Logistikkens Dag, er et af de førende logistik- og vidensnetværk i Danmark og arbejder for at videreudvikle de danske kompetencer inden for logistikløsninger. SmartLog arbejder tæt sammen med Center for Logistik på Aalborg Universitet (CELOG), som er Danmarks eneste logistik-forskningscenter, og har blandt andet til formål at etablere erfa-netværk og at danne forum for vidensdeling og vidensudveksling.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst