Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION:

Danske vognmænd mister transportarbejde til udenlandske konkurrenter

Onsdag 22. november 2017 kl: 11:15
Af: Redaktionen

Trods økonomisk fremgang i samfundet, falder danske vognmænds andel af transportarbejdet. Det skriver DTL Magasinet i den seneste udgave. Østeuropæernes cabotagekørsel i EU er lige som tredjelandskørslen kørt markant frem

Udviklingen er tydelig, hvis man begiver sig ud på landets gader, stræder - og store og små veje. Her kan man ved selvsyn se flere og flere lastbiler med østeuropæiske nummerpalder på kofangerne - og at fylder godt op på rastepladser og i nødsporene på motorvejene.


Nye tal fra Eurostat, som DTL Magasinet baserer sin artikel på, viser, at cabotagekørslen i EU næsten er fordoblet fra 2011 til 2016. I samme periode er østeuropæiske vognmænds andel af cabotagekørslen mere end tredoblet. Når det gælder tredjelandskørsel, hvor chauffører fra tredjelande eksempelvis udfører kører med gods mellem Danmark og Sverige, er østeuropæernes andel steget markant og mærkbart for de danske vognmænd.


- Tallene viser ganske enkelt, at nordvesteuropæiske - og herunder danske vognmænd - ikke får deres fair andel af væksten i transportarbejdet eller af den generelle vækst i samfundsøkonomien, siger Morten Pernø, der er økonom hos DTL.


Han mener, at tallene fra Eurostat umiddelbart kan overføres til danske forhold.


Han peger ifølge DTL Magasinet på, at konkurrenterne fra Østeuropa - nogle af dem er dansk-ejede eller har tætte relationer ti danske transportvirksomheder - også kører med en betragtelig del af de internationale transporter til og fra Danmark. Han henviser til tal fra transportorganisationen ITD, som fire gange om året tæller lastbiler ved grænseovergangene i Padborg-området. 


Tællingerne viser, at trafikken over landegrænserne er steget med 25 procent fra 2011 til 2017, og ifølge Danmarks Statistik er færgetrafikken med lastbiler fra Danmark til Tyskland steget med cirka 53 procent i samme periode. Også her er stigningerne i transportarbejdet stort set gået de danske vognmænds lad forbi. I den nævnte periode er de danske lastbilers internationale transportarbejde næsten halveret.


- Årsagen skal især findes i, at de fleste danske vognmænd overholder spillereglerne og overenskomster på markedet. Det er altså svært for danske vognmænd at konkurrere med vognmænd, der dels ikke altid overholder spillereglerne dels kun betaler en tredjedel af en dansk løn til deres bulgarske og rumænske chauffører, siger Morten Pernø og fortsætter:


- Vi er i Danmark trængt, når det gælder ”de banale” opgaver, hvor vi transporterer gods fra a til b. Danske vognmænd står bedst, når der kræves specialviden for at udføre opgaverne - for eksempel kranarbejde og transport inden for bygge og anlæg.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst