Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt autoværn dæmper støjen fra trafikken

Torsdag 16. november 2017 kl: 09:05
Af: Redaktionen

Vejdirektoratets forsøg med en ny type autoværn, der kan dæmpe vejstøjen fra bilerne, har givet gode resultater. Det dansk producerede autoværn er opsat på en forsøgsstrækning ud for den lille by Pårup, der ligger mellem Silkeborg og Ikast. Målinger har vist, at autoværnet kan dæmpe støjen med 2-5 decibel (dB), hvilket svarer til en halvering af støjen fra trafikken

- Resultaterne er meget lovende, og autoværnet kan vise sig at blive et vigtigt redskab i Vejdirektoratets kamp mod trafikstøj på strækninger med beboelse tæt på vejen, siger Jette Voigt, der er projektleder i Vejdirektoratet.


Forsøget med autoværnet har kørt i 2017 på en 800 meter lang strækning på den stærkt trafikerede Rute 13 ved Pårup. Strækning er kendetegnet ved at have boliger helt op ad vejen og borgere, der føler sig generet af trafikstøjen. Vejdirektoratet har under forsøget sat måleudstyr på udvalgte huse, og støjforsøget er blevet kontrolleret ved hjælp af computermodeller.
 

Det samlede billede viser, at støjen ved Pårup bliver dæmpet med 2-5 dB afhængig af boligens afstand fra vejen. Jette Voigt understreger, at det er for tidligt at overføre resultaterne ved Pårup direkte til andre steder langs vejnettet.


- Placeringen af et støjdæmpende autoværn tæt på vejen og dermed trafikstøjen har haft en betydelig effekt for de nærmeste huse. Vores målinger viser samtidig, at autoværnet har en god effekt op til 60 meter fra vejen og faktisk også længere væk. Men effekten afhænger af de lokale forhold. Vi skal derfor have resultater fra andre teststrækninger i landet, før vi kan sige mere om, hvor effektivt værnet er, siger hun.


Flere forsøgsstrækninger
Vejdirektoratet samarbejder med Ishøj og Vallensbæk kommuner, der har sat tilsvarende autoværn op langs en vejstrækning i hver kommune. Forsøgene vil tilsammen kunne give et mere tydeligt billede af, under hvilke forhold autoværnet har den bedste effekt.

 
Fordelen ved et støjdæmpende autoværn er, at det er placeret tættere på vejen og dermed støjkilden, ligesom det kan sættes op på strækninger, hvor det for eksempel på grund af pladsmangel ikke er muligt at opsætte de traditionelle støjskærme. Desuden er autoværnet et billigere alternativ i forhold til støjskærme.
 

De danske forsøg med autoværnet bliver fulgt med interesse fra flere lande, som også arbejder på, at bringe støjen fra trafikken ned i tæt beboede områder. Det drejer sig blandt andet om Norge, Tyskland, Holland og USA.
 

Om det nye autoværn
  • Autoværnet består af et traditionelt autoværn, hvor stålprofilerne er perforeret med små huller. Autoværnet har derefter fået påsat en kassette af strækmetal med stenuld
  • Vejsiden af både autoværnet og kassetten er åben, så stenulden bedre kan absorbere trafikstøjen. Bagsiden af kassetten er lukket, så mest muligt af den dæmpede støj bliver inde i kassetten
  • Det støjdæmpende autoværn er udviklet af danske NAG1 i samarbejde med Rockwool, Volkmann & Rossbach og RMIG





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst