Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vejpakkens del to sigter på grønnere transport

Torsdag 9. november 2017 kl: 14:00
Af: Redaktionen

EU-Kommissionen foreslog onsdag en række ændringer i EU-lovgivningen, der skal nedsætte CO2-udslippet i vejtransportsektoren og fremme kombineret transport. Forslagende skal sammen sikre gennemførelsen af EU’s forpligtelser i henhold til Paris-aftalen om en bindende CO2-reduktion inden 2030. Transportorganisationen ITD peger i en kommentar på, at EU-Kommissionen ventes at komme med forslag til CO2-standarder for lastbiler i første halvår af 2018

EU-Kommissionen har foreslået fem initiativer til vejpakken, som skal fremme innovation, digitalisering og dekarbonisering - dekarbonisering betyder mindre afhængighed og brug af fossile brændstoffer. EU-Kommissionens forslag introducerer nye CO2-standarder for personbiler og varevogne, der skal hjælpe producenterne med hurtigere at levere lavemissionskøretøjer til markedet. Forslaget indeholder både mål for år 2025 og 2030, der skal booste overgangen fra konventionelle køretøjer til energieffektive og mere klimavenlige køretøjer, styrke konkurrenceevnen i EU’s bilindustri og reducere forbrugernes omkostninger.
 

Forslaget lægger op til, at den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye biler og varevogne i 2030 skal være 30 procent lavere end tallene for 2021. Men allerede i 2025 skal reduktionen være på 15 procent for at sikre, at udledningen mindskes så hurtigt som muligt. EU-Kommissionen har ikke introduceret CO2-standarder for lastbiler i denne del af Vejpakken.
 

- ITD støtter fælles europæiske klimaløsninger for vejgodstransporten, og det forventes, at EU-Kommissionen fremlægger CO2-standarder for lastbiler i det første halvår af 2018. Det udspil forventer vi os meget af, siger politisk konsulent i ITD, Lasse Kristoffersen.
 

EU-Kommissionen foreslår også en revision af direktivet for kombineret godstransport, som skal gøre det nemmere at anvende kombineret transport og fremme brugen af blandt andet jernbane for at mindske CO2-udslip og trængsel. Forslaget rummer blandt andet en klarere definition af kombineret transport, nye foranstaltninger til at fremme investeringer i omladningsterminaler, fremme af elektroniske fragtbreve samt en klarlægning af forholdet med cabotagereglerne.
 

- EU-Kommissionens udspil om kombineret transport er interessant, da vi har behov for at få opdateret de regler, der har været gældende i mange år. I dag er transportmarkedet et helt andet sammenlignet med 1992, og vi hilser det derfor velkomment, at EU-Kommissionen indleder en diskussion af, hvordan kombitrafik kan foregå bedst muligt. Alle har en interesse i, at reglerne om kombineret transport er lette at anvende og også kan håndhæves af myndighederne, siger chefkonsulent i ITD, Anders Jessen.
 

Derudover foreslår EU-Kommissionen en revision af direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransporten, en revision af direktivet om adgang til det internationale marked for buskørsel samt en handlingsplan og investeringsløsninger til udbygningen af infrastruktur til alternative brændstoffer såsom el, brint og gas.
 

EU’s forskellige institutioner - EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EU’s Ministerråd - vil snarligt påbegynde forhandlingerne af anden del af vejpakken parallelt med vejpakkens første del om regler for cabotage, udstationering, køre- og hviletid med mere.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst