Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Pakkevirksomhed investerer i fremtiden

Onsdag 20. september 2017 kl: 14:23
Af: Redaktionen

Pakningsvirksomheden, Carsten Holm A/S i Ringe på Midtfyn foretog sin hidtil største investering, da virksomheden i vinter byggede nyt domicil på 3.200 kvadratmeter. Nu investerer virksomheden yderligere i fremtiden med et fuldautomatisk lager, som betyder, at medarbejderne kan følge med den stigende efterspørgsel

Pakkevirksomhed investerer i fremtiden
Da Ulrik Holm, der er direktør i Carsten Holm A/S, besluttede at bygge nye faciliteter på Kielbergvej i Ringe, blev bygningen og anlægget i øvrigt tegnet ud fra krav til blandt andet højlageret. Tidligt i forløbet rådførte Carsten Holm A/S sig med tyske SSI Schäfer om mulighederne for en optimal lagerindretning. Det resulterede i et 15 meter højt lagertårn, der i dag rummer 13 fuldautomatiske lagerautomater med over 80.000 varenumre. Firmaets samlede lager indeholder over 100.000 varenumre - et tal der er støt stigende. 


Fuldautomatisk lager
Når man træder ind i det 250 kvadratmeter store lagertårn hos Carsten Holm A/S, ser man lagerautomater fra kælder til loft på begge sider af lageret. Lagerautomaterne giver virksomheden et lagerareal svarende til 1.700 kvadratemeter, hvor den gennemsnitlige godshøjde er 175 mm.


Det lyse lokale deles i midten af tre store conveyor-baner, hvor plastikkasser med varer kører automatisk ind og ud i et jævnt flow. På ”rejsen” rundt i vareflowet passerer varerne fire forskellige arbejdszoner, hvor ordrerne plukkes af medarbejderne. Det hele glider meget let, og der går ikke lang tid fra ordren er modtaget til den plukkes, pakkes og afsendes. 


Øget kapacitet og gladere medarbejdere
På lageret skal der hver dag håndteres hundredvis af pluk. Det arbejde skabte tidligere en del intern transport, idet virksomheden havde ca. 1.600 kvadratmeter fordelt på tre eksterne adresser i Ringe. I dagligdagen betød det mange omrokeringer af kasser, som stod oven på hinanden - og fast rutefart mellem de tre lagre. 


- Det, at vi har samlet alle aktiviteter under et tag, gør, at vi er blevet meget mere fleksible i eget hus. Vi sparer meget tid i form af mindre transport og færre skridt hver eneste dag. Vi har øget kapaciteten betydeligt, uden at skulle ansætte ekstra medarbejdere. Dertil kommer, at vi også har fået et bedre og lysere arbejdsmiljø til gavn og glæde for alle, siger lagerchef Jørgen Banke Larsen.


Fakta om Carsten Holm A/S
  • Carsten Holm A/S blev grundlagt i 1979
  • Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører såvel standard- som specialtætninger til hydrauliske og pneumatiske applikationer til alle grene af dansk og international industri
  • Virksomheden, der i dag ejes og drives af anden generation, beskæftiger 30 medarbejdere i Danmark og 10 i Kina








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år
- Uddannelsescenter åbner ny indendørs gaffeltruckhal - og dørene for flere kurser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst