Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Australsk aktionær trækker sig ud af Københavns Lufthavn

Torsdag 14. september 2017 kl: 12:16
Af: Redaktionen

Den danske pensionskasse ATP er blevet enig med den canadiske pensionskasse OTPP, der er aktionær i Københavns Lufthavne, om, at ATP kan købe en aktiepost, der vil give bestemmende indflydelse på lufthavnen

Reelt går aftale ud på, at ATP sammen med OTPP (Ontario Teachers' Pension Plan) har aftalt at købe aktier i Københavns Lufthavne A/S ultimative moderselskab, Kastrup Airport Parents ApS, af Macquarie European Infrastructure Fund III, der er en del af den australske Macquarie-investeringsfond. Kastrup Airport Parents ApS ejer indirekte bestemmende indflydelse i Københavns Lufthavne A/S med en samlet aktiepost på 57,7 procent af alle stemmer og aktier.


ATP og OTPP forventer, at aftalen, der skal godkendes af konkurrencemyndighederne, vil føre til udstedelse af et pligtmæssigt købstilbud til alle aktionærer i Københavns Lufthavne.


ATP og OTPP vurderer, at en eventuel tilbudskurs, der vil afhænge af datoen for aftalens gennemførelse, vil være på cirka 5.700 pr. aktie i Københavns Lufthavne.


- På CPH’s vegne glæder det mig at kunne byde ATP velkommen som ny aktionær i Københavns Lufthavne A/S. Vi ser frem til at opbygge et godt samarbejde med dem og de andre bestående aktionærer i lufthavnen, herunder Ontario Teachers Pension Plan (OTPP) og den danske stat – til gavn for lufthavnen og hele det danske samfund, siger bestyrelsesformanden i Københavns Lufthavne, Lars Nørby Johansen.


- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Macquarie for det gode og succesfulde samarbejde gennem de seneste mange år. Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af CPH, som en af de vigtigste nordeuropæiske hublufthavne, i dette nye partnerskab, siger han videre.


ATP oplyser, at aftalen betyder, at ATP køber aktier i Københavns lufthavne for 9,765 milliarder kroner i Københavns Lufthavne. 









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst