Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederier ruster deres skibe mod orkaner

Tirsdag 12. september 2017 kl: 23:26
Af: Redaktionen

Orkanerne, der i disse dage hærger i Atlanterhavet og det Caribiske Hav har fået danske rederier til at sikre deres skibe bedst muligt mod de voldsomme ødelæggelser. Skibene har fået ordre til at søge ly for stormene

Rederierne er i gang med at forberede deres besætninger og få omdirigeret skibene, så de undgår at sejle ind i stormområderne.


Det danske rederi H. Folmer & co. har permanent to skibe i området. De har nøje holdt øje med situationen og sørget for, at besætningerne hurtigst muligt fik afsluttet deres opgaver i havnene omkring Florida, så de kunne  få skibene ud på åbent hav for at ride orkanen af. Det lykkedes kun for det ene skib. Det andet måtte blive i Miami, da lystbåde havde spærret vejen ud af havnen.


- I forbindelse med de store orkaner får vores skibe ofte et varsel i forvejen. Ekstreme vejrfænomener som den aktuelle orkan Irma skal tages meget alvorligt. Derfor er det vigtigt at udnytte tiden om bord bedst muligt til at forberede skibet, ind til uvejret rammet. Det indebærer, at man skal få afsluttet havneoperationer hurtigere end planlagt, så skibet kan sejle ud på åbent vand, siger Jørgen Folmer.


Det kræver dog en vis fart at skulle sejle fra en orkan. Den fart har rederiets to skibe ikke. I stedet kan man forsøge at omsejle orkanen, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan man forberede skibet ved blandt andet at fastspænde alting ekstra grundigt på skibet, så der ikke er noget som river sig løs, når stormen rammer.
 

- Vi har heldigvis nogle erfarne kaptajner om bord, som kender deres skib, og hvordan det bevæger sig i søen. Så jeg er tryg ved, at de kan ride uvejret af på sikker vis. I øjeblikket har vi yderligere en orkan ved navn Jose. Vi har et andet skib i Atlanten, som er på vej til USA. Dette skib skal eventuelt omdirigeres for at passere så langt forbi denne orkan som muligt. Orkanvarsler, der udsendes, er derfor uhyre vigtige for vores rederi, siger Jørgen Folmer.


Hos Danske Rederier anbefaler man rederierne at sikre deres skibe og tage deres forholdsregler, lige som man har gjort hos H. Folmer & co. Underdirektør i Danske Rederier Maria Bruun Skipper anbefaler desuden, at man tager vejrvarslingerne i området alvorligt og søge ly fra orkanen.
 

- Det er aldrig sjovt at være ude i rigtig dårligt vejr, men det er heller ikke noget man er helt uvant med, når man er til søs. Hvis der er mulighed for det, kan man prøve at finde læ for bølgerne og vinden, men det er selvfølgelig umuligt, hvis man er på åbent vand eller ved fladt land som Florida, siger Maria Bruun Skipper.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst