Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Vognmandsorganisation hilser flere penge til togfond velkommen

Mandag 11. september 2017 kl: 10:08
Share  


Af: Redaktionen

Den udvidelse af Togfonden, som et flertal uden om VLAK-Regeringen blev enige om torsdag i sidste uge, kan blive en tiltrængt håndsrækning til trængslen på vejene. Det vurderer vognmandsorganisationen DTL


- Vi er positive, lyder budskabet fra DTL, hvor administrerende direktør Erik Østergaard peger på, at VLAK-Regeringens finanslovsudspil ikke bød på de store infrastrukturinvesteringer, samtidig med, at VLAK-Regeringen foreslår at nedsætte taksterne på Storebæltsbroen.


- Det vil kun kan øge trængslen til og fra broen. Så vi ser positivt på de tiltag, der kan bidrage til at flytte noget af trafikken fra personbil til tog, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Som jeg ser det, går der intet fra vognmændene ved en forbedring af den kollektive trafik. Tværtimod vil det flytte noget af persontrafikken. 


VLAK-Regeringen lægger op til takstnedsættelse på Storebælt og sænkelse af afgifterne på biler. Begge dele vil øge trængslen, og det koster hos vognmændene, som taber produktivitet og spilder timer i kø.


- Vognmænd og chauffører skal både stresse over, om de kan nå frem i tide med godset, og om det vil være praktisk muligt at overholde køre- og hviletiderne, når man sidder fast i en kø. Så set fra min stol tilbyder udvidelsen af togfonden - og dermed fastholdelsen af en ambition om, at så megen privattrafik som muligt bør foregå i den kollektive trafik - bestemt en mulighed for at bidrage til en reduktion af trængslen. Det kan kun være i vognmændenes interesse, siger Erik Østergaard.


Han noterer sig, at hovedhistorien i mange medier mest handler om spillet mellem Dansk Folkeparti og venstrefløjen, som går samlet uden om VLAK-Regeringen. 


- Den del interesserer mig ikke så meget. Vigtigere er, at med de massive trængselsproblemer, vi allerede oplever i dag, og med regeringens beskedne ambitioner for infrastrukturændringer, der kunne forbedre situationen, så har vi brug for, at der kommer andre tiltag i spil, som kan lette trykket på vores veje, siger Erik Østergaard.






Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DAF har fået titlen som Truck of the Year
- Politiet efterlyser lastbil og flere vidner til påkørsel
- Færdselsstyrelsen tager på flere kontrolbesøg
- Hedensted-vognmand tager effektivt fat med ny kran med flyjib
- ITD ønsker brugbare og fair regler for kombinerede transporter
- Vognmand på Fyn har fået nye gardintrailere
- Danske vognmænd mister transportarbejde til udenlandske konkurrenter
- Transportorganisation advarer mod tidsbegrænset parkering på rastepladser
- Chaufføren manglede kørekort til påhængsvogn
- Varebilen har en kran bagi
- Bilister kommer på briksen
- Lovbrud kommer til at koste mere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst