Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Konkurrenter kører nu i samme netværk

Onsdag 9. august 2017 kl: 10:09
Af: Jesper Christensen

Den tyske mobilitetsudbyder - Flixbus - som i foråret kunne byde Abildskou og senere Rødbillet velkommen i netværket af fjernbuslinier i Danamrk og andre europæiske lande, har fusioneret Abildskou og Rødbillets køreplaner og ruter. Fra 15 august forbinder Flixbus 35 byer med op til 26 gange dagligt

Konkurrenter kører nu i samme netværk
Flixbus har som mål at tilbyde ”Danmarks bedste mobilitetsnetværk”. Det skal blandt andet ske under motto’et “Gør bussen cool igen”, som blandt andet dækker over trådløst internet, en app, nem ombooking/annullering og et klimabeskyttelsesbidrag.


- Fra tirsdag15. august er der en ny dansk busservice til rådighed. Byer som Århus, København og Odense vil snart blive tilsluttet op til 26 gange dagligt. Vi har optimeret køreplanerne for vores partnere, og integreret dette i vores eksisterende FlixBus-netværk. Nye forbindelser er allerede under udvikling. Danske rejsende nyder godt af nem adgang til et pålideligt og meget bekvemt mobilitetsalternativ, siger Peter Ahlgren, der er administrerende direktør for FlixBus i Norden.


De optimerede køreplaner betyder, at tidligere parallelle afgange bliver spredt ud over hele dagen. I myldretiden ønsker Flixbus at tilbyde den højeste frekvens af offentlig transport i Danmark og være bedre end DSB, der kører med 30 minutters interval mellem København og Aarhus. 


- På hovedforbindelser planlægger vi at pendle hvert 20. minut. Vi ønsker at tilbyde Danmarks bedste mobilitetsnetværk og et bæredygtigt alternativ til at tage bilen. I øjeblikket er der 1,5 millioner danskere, der bruger fjernbusser. Vores mål er at fordoble mængden af årlige passagerer med vores FlixBusser, siger Peter Ahlgren.

    
Billetter til nye indenlandske forbindelser kan købes fra 39 kroner og opefter på FlixBus’ egen webside, via FlixBus’ app eller hos rejsebureauer over hele landet. 


FlixBus introducerer en ny booking platform med et dynamisk prissystem, der ligner det, flyselskaber anvender. 


- Vi ønsker at tilbyde mobilitet til alle til ethvert budget. Vores priser afhænger af de pladser, der allerede er reserveret på den specifikke forbindelse. Derfor er vi og vores buspartnere i stand til at kontrollere og optimere vores kapacitet, samtidig med at vi tilbyder rimelige priser, siger Peter Ahlgren.


Siden april har Abildskou`s netværk af fjernbusruter været tilgængeligt på FlixBus‘ hjemmeside, samt i FlixBus app’en. Abildskou blev dermed Flixbus’ første buspartner i Danmark. 


- Vi ser frem til at arbejde sammen med FlixBus i et moderne partnerskab og sammen nå ud til endnu flere kunder med vores tilbud af kvalitetsrejser i fjernbus, siger Jess Abildskou, der er administrerende direktør i Abildskou A/S.


Siden juli har de indenlandske busforbindelser fra Abildskou’s nu tidligere konkurrent, Rødbillet, også været en del af FlixBus-netværket. Foruden Abildskou og Rødbillet har andre lokale buspartnere ifølge Peter Ahlgren også skrevet under p en samarbejdsaftale.


- Sammen vil vi skabe det bedste mobilitetsalternativ til individuel transport, siger han.


Startup revolutionerer det europæiske rejsemarked
FlixBus, der blev lanceret i 2013, baserer sig på en innovativ forretningsmodel, nye tekniske landvindinger og samarbejder med regionale busselskaber, var som start-up virksomheden i stand til at tilbyde et nationalt netværk indenfor blot få måneder. De regionale buspartnere - ofte familiedrevne virksomheder bygget på generationers success som Abildskou fra Aarhus, er ansvarlige for den daglige drift af de grønne busser og ruter. FlixBus har ændret det europæiske rejsemarked og vundet over globale konkurrenter på selskabets egen hjemmebane - Tyskland.


FlixBus tilbyder efter fire år Europas mest omfattende busnetværk med over 200.000 daglige forbindelser til 26 lande i Europa og har skabt omkring 5.000 nye arbejdspladser hos lokale busvognmænd.


FlixBus har eksempelvis indført produktinnovationer som Live-GPS-Sporing af FlixBusser, en international multi-booking-platform, klimaneutrale rejser og push-meddelelser via app i tilfælde af forsinkelser. FlixBus’ netværk er integreret i Google Maps, virksomheden tester i øjeblikket at blive integreret i Amazons Alexa Software.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst