Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skibsfarten er sejlet tættere på en klimaaftale

Fredag 14. juli 2017 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Efter to ugers drøftelser i FN’s maritime organisation, IMO, har medlemslandene taget et skridt frem mod konkrete tiltag for reduktion af skibsfartens udledninger af drivhusgasser. Søfartsstyrelsen, der har deltaget i forhandlingerne som Danmarks repræsentant, peger på, at selvom der er taget skridt mod konkrete tiltag, venter der svære forhandlinger forude for at kunne lægge kursen og finde de afgørende sømærker


IMO besluttede sidste år, at en endelig klimastrategi skal vedtages i 2023. Som et afgørende sømærke skal en foreløbig klimastrategi for skibsfarten ligge klar i 2018. Forhandlingerne er nu begyndt i en arbejdsgruppe under IMO's miljøkomité (MEPC).


På et netop afholdt møde i komitéen blev der opnået enighed om en række hovedelementer i strategien. Desuden har man taget hul på drøftelser om konkrete tiltag for reduktion af skibsfartens udledninger.


- Jeg er glad for, at IMO har vist handlekraft og nu er i gang med arbejdet frem mod en klimastrategi for skibsfarten. Vi har længe ønsket fremdrift og færdige outputs. Men det er helt afgørende, at vi får globale løsninger, og det kræver brede drøftelser og forhandlinger og tager tid. Vi er derfor meget glade for dette første konkrete skridt. Vejen er stadig lang, men det er et vigtigt skridt fremad, at rammerne for en strategi nu er på plads, siger direktør i Søfartsstyrelsen Andreas Nordseth.


IMO har blandt andet udarbejdet en bruttoliste over konkrete tiltag, som kan danne udgangspunkt for det videre arbejde, herunder styrkelsen af de allerede eksisterende krav til skibes energieffektivitet samt øget forskning i anvendelsen af alternative brændstoffer. 


Et hovedelement, der skal arbejdes videre med på et ekstraordinært møde i IMO i oktober, er ambitionsniveauet for den foreløbige strategi. 


- Fra dansk side vil vi deltage aktivt i det videre arbejde. Vi lægger afgørende vægt på, at regler om skibsfartens udledninger af drivhusgas er globale og flagneutrale, ligesom de skal kunne implementeres og håndhæves effektivt, siger Andreas Nordseth.


Da der ligger et omfattende arbejde forude for at nå målet, er der fastlagt et ekstraordinært møde i oktober, hvor den foreløbige strategi er sat på programmet.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst