Forsiden
      

Stjerneværkstedet kender fejlen, når lastbilen kommer frem

Torsdag 13. juli 2017 kl: 15:15
Af: Redaktionen

Mercedes-Benz har lanceret MB Uptime, der er et intelligent system, som i realtid diagnosticerer og informerer både værksteder og vognmænd om lastbilernes tekniske tilstand. MB Uptime giver værkstedet besked om, hvad lastbilen fejler, hvilke reservedele, der skal bruges og hvor lang tid, det vil tage at udbedre fejlene, hvis de opstår

Mercedes-Benz peger på, at systemet vil minimere ventetiden og forebygge situationer, der udløser uventede regninger. Systemet kan også  forlænge serviceintervallerne med op til 30.000 km. MB Uptime vil dermed kunne optimere driften hos vognmændene. Med MB Uptime kører Mercedes-Benz ind med online-diagnosticering, som også bliver benyttet at flere konkurrenter.


Dermed bryder Mercedes-Benz med den traditionelle arbejdsrækkefølge, hvor vognmænd kører deres biler på værksted, når det er tid til service, eller når en lampe i instrumentbrættet lyser. Når bilen er diagnosticeret af en mekaniker, kan værkstedet bestille reservedele hjem. Og når de er leveret, kan en udbedring ske. Dertil kommer de fejl, der først opdages under gennemgangen. Alt i alt betyder det, at værkstedsbesøg kan tage længere tid end forventet, sker oftere og ender med at blive dyrere end først antaget. Med det nye system vil Mercedes-Benz’ værksteder på forhånd kunne se, hvad en “syg lastbil” fejler og dermed kunne forberede den helbredende operation.


Data fra 220 millioner kørte kilometer
Mercedes-Benz har gennem de seneste fire år testet og målt 1.400 lastbilers drift over 220 millioner kilometer i fire lande. Det er på baggrund af de mange data, at Mercedes-Benz lancerer MB Uptime, der sammenholder data fra bilen med Mercedes-Benz’ systemer og kommunikerer med værkstedet via en gsm-forbindelse. 


Mercedes-Benz anslår, at hver bil tilknyttet MB Uptime kan spare op til en dag på værksted årligt. Det svarer ofte til 6.000-7.000 kroner på driften, fordi bilen i stedet for at holde på værkstedet er på landevejen.


- Med MB Uptime vendes drift og vedligeholdelse af bilparken på hovedet. Nu er det populært sagt bilen, der med meget præcise anvisninger informerer værkstedet, når den fejler noget. Det betyder kortere ventetid på værkstedet, fordi opgaven er kendt og reservedelene bestilt på forhånd. Altså færre uheldige overraskelser og dermed flere timer på vejene, hvor bilerne hører til, siger Mikael Voigt, der er Product & Marketing Manager hos Mercedes-Benz Trucks.


- Det siger sig selv, at det er en stor fordel for værkstedet og dermed for kunden at vide, hvilken fejl der er tale om af de 183 muligheder, det kan være, hvis bilen eksempelvis viser fejl på udstødningen, siger han.


Opdager havari, før det opstår
Udover at Uptime optimerer drift, service og vedligehold, kan systemet forudse nedbrud og havari. Via sensorer, der kontinuerligt overvåger bilens tilstand, kan MB Uptime forudse - og dermed forhindre - nedbrud. Ofte kan systemet vurdere, om det vil ske inden for eksempelvis 24 eller 36 timer. Dermed kan vognmanden i samarbejde med Mercedes-Benz Service24h dirigere bilen til et værksted eller beslutte at aflevere godset, inden bilen skal på værksted.


- En havareret lastbil kan få store økonomiske konsekvenser for den enkelte vognmand såvel som for kunden, når bilen pludselig holder stille på en motorvej i for eksempel Frankrig, skal bugseres til et fremmed værksted og måske tilmed lastes om, siger Mikael Voigt.


Mercedes-Benz Uptime lanceres i juli på alle nye Actros, Arocs og Antos. Systemet koster fra 160 kroner per måned og kun 85 kroner per måned i kombination med serviceaftale Complete fra Mercedes-Benz.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst