Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederiorganisation vil hjælpe konventionen om ballastvand på vej

Torsdag 13. juli 2017 kl: 12:50
Af: Redaktionen

Komplekse regler og køreplaner for den kommende ballastvandskonvention har fået organisationen Danske Rederier til at tage initiativ til at udarbejde en vejledning med gode råd til, hvordan man som rederi får reglerne om ballastvand til at flyde i dagligdagen

Baggrunden er, at første del af ballastvandskonventionen træder i kraft 8. september - 13 år efter, at ballastvand-konventionen blev vedtaget.
Fra 8. september skal alle nybyggede skibe have et behandlingsanlæg for ballastvand installeret. For eksisterende skibe er installeringen dog udsat til efter 2019.
 

Konventionen skal sikre, at der ikke fragtes invasive arter som eksempelvis knivmuslinger og dræbergopler fra et farvand til et andet


Men reglerne for ballastvandets rensning er komplekse. I perioden op til, at skibene får installeret behandlingsanlæg, såvel som når anlæggene er installeret om bord, er der en række forhold besætningerne skal have 100 procent styr på for ikke at få problemer i forbindelse med eksempelvis havnestatsinspektioner og olieselskabernes inspektioner på tankskibene.
 

- Jo tætter vi kommer på konventionens ikrafttrædelse, des flere spørgsmål skal besvares. Vejledningen er et vigtigt værktøj, der kan hjælpe os med en harmoniseret implementering af kravene om bord på vores skibe, siger Jens Bruun Andersen, newbuilding og project manager i rederiet UltraShip.
 

Stor interesse fra de danske rederier
IMO’s miljøkomite har netop vedtaget en ny plan for, hvornår skibe skal have systemer installeret, samtidig med de amerikanske myndigheder har deres egen køreplan. Derfor er der behov for en faglig, overskuelig og lettilgængelig kommunikation af de mange forhold, der skal holdes for øje.
 

Danske Rederier er derfor i gang med at udarbejde vejledningen “The Little Blue Book on Ballast Water”, som skal give besætninger og rederier svar på de spørgsmål, der må rejse sig den kommende tid.
 

- Vores medlemmer følger arbejdet med den nye konvention tæt, og flere har spurgt til hvordan den rent praktisk skal implementeres. Vores interne fokusgruppe for ballastvand har taget initiativ til at udvikle den nye vejledning for at klæde rederierne bedst muligt på og sikre en ensrettet implementering af kravene i konventionen, siger Per Winther Christensen, der er teknisk chef i Danske Rederier.   
 

Projektet er støttet af den Danske Maritime Fond og udarbejdes af konsulentfirmaet Litehauz. Vejledningen forventes færdig i august og vil være bredt tilgængelig for både danske og internationale rederier og myndigheder på Danske Rederiers hjemmeside. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst