Tidsplanen for ballastvandskonventionen er lagt fast
Mandag 10. juli 2017 kl: 11:23
Af: RedaktionenTidsplanen for installation af ballastvandsanlæg er ændret. Det betyder, at installering og indkørsel af anlæg på eksisterende skibe skal startes senest i 2019. Indarbejdselsen af ballastvandskonventionen har været diskuteret gennem længere tid, og der har været stor usikkerhed om, hvornår rederierne skulle investere i de krævede systemer. På mødet i IMO’s miljøkomité i sidste uge blev der skabt klarhed, da komitén vedtog en resolution
Ballastvandskonventionen træder i kraft 8. september i år. Med den nye tidsplan skal rederierne starte installationen af behandlingsanlæg til ballastvand på nye skibe efter 8. september 2017, mens installationerne på eksisterende skibe kan vente til efter 8. september 2019.
- Danske Rederier har efterlyst en definitiv fastsættelse af implementeringsplanen. For os var det værste, der kunne ske, at man åbnede for yderligere diskussion og dermed fastholdt rederierne i en uafklaret situation. Udskydelsen er truffet med stor tilslutning i IMO, hvorfor vi betragter det som en tidsplan, der ikke bliver lavet om igen, siger Maria Bruun Skipper, der er underdirektør i Danske Rederier.
Ifølge Danske Rederier er der er både ulemper og fordele ved, af datoen for, hvornår rederierne skal gå i gang med med at gennemføre ballastvandskravene, er blevet udskudt.
Ballastvandkonventionen blev vedtaget i 2004. Men den træder først i kraft nu, da IMO-medlemslandene har nølet med ratificere konventionen.
- Flere rederier var begyndt at forberede sig på kravene, og så laver man en udskydelse i 11. time. I et så investeringstungt erhverv som søfart er det en dårlig situation at stille både rederier og udstyrsproducenter i, siger Maria Bruun Skipper, der bruger ordet “lovsjusk” om forløbet.
- Omvendt er der en klar fordel i, at de anlæg, der installeres fremover, skal leve op til den seneste IMO-vejledning. Det betyder, at skibene får miljømæssigt stærkere og mere fremtidssikrede anlæg om bord. Så på lang sigt er det en god løsning, og nu ser vi fremad, siger hun.
Dispensation - Same Risk Area
Det danske koncept for en mulig dispensation for skibe, der opererer inden for et begrænset havområde omkranset af to eller flere lande - det såkaldte Same Risk Area - er blevet accepteret. Det betyder, at der er åbnet for, at man på sigt kan undtage for eksempel færgefart mellem Danmark og Sverige fra at installere behandlingsanlæg for ballastvand. De danske myndigheder er allerede i gang med at teste konceptet.
- Vi ser det som et meget positivt skridt på vejen til at sikre en pragmatisk implementering, særligt i nærskibsfarten. Vi ser nu frem til resultatet af testen af konceptet, som i øjeblikket foregår med Kattegat som udgangspunkt, siger Maria Bruun Skipper.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |