Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bilsalget sætter endnu en gang rekord

Onsdag 5. juli 2017 kl: 12:49
Af: Redaktionen

Bilsalget sætter endnu en gang rekord

I første halvår er der solgt og registreret 123.791 personbiler. Det er det højeste antal nogensinde i tilsvarende periode og 5,9 procent flere end i samme periode sidste år, som også satte halvårsrekord - og senere satte helårsrekord

I juni måned blev det i år til 23.959, hvilket er det største salg i en enkelt måned i nyere tid, men kun 328 over juni sidste år, hvor tallet endte på 23.631 - også i juni måned.


Tendensen har længe været et klart stigende bilsalg, og 2016 satte med knap 223.000 nye personbiler rekord for bilsalget for ottende år i træk. Første halvår såvel som juni sidste år blev rekordstore. 2017 følger godt op på den front, da halvåret blev 5,9 procent bedre end sidste år, og juni i år på 23.959 slår rekorden fra juni sidste år om end blot marginalt. 


- Om 2017 bliver endnu et rekord år er nok lidt for tidligt at sige noget om, men tendensen hidtil er endog meget positiv, siger Gunni Mikkelsen, der er direktør hos De Danske Bilimportører.


- Vi er naturligvis glade for det flotte bilsalg og de positive tendenser. Vi har en lav ledighed, et øget behov for mobilitet og en god samfundsøkonomi og reallønsfremgang, hvilket er med til at drive det høje bilsalg. Samtidig ser vi også en masse nye tilbud i markedet, som for eksempel privatleasing med lav udbetaling, hvilket medvirker til at det er blevet nemmere at skaffe sig adgang til en ny bil.


Gunni Mikkelsen peger på, at der har været afgiftsnedsættelser ved de seneste to finanslove. Afgiftsnedsættelserne er slået igennem på priserne til forbrugerne, som dermed har fået mulighed for at få lidt mere bil for pengene. Tendensen er, at forbrugerne såvel som virksomhederne fastholder deres bilbudget. Gunni Mikkelsen fremfører, at samfundet nyder godt af det høje bilsalg, da Staten får indtægter fra registreringsafgiften, og de nye biler er mindre miljøbelastende og mere trafiksikre. 


- Vi møder mange købere, som har et reelt transportbehov der matches af lidt større biler, og samtidig vil forbrugerne gerne være økonomiske i deres valg. Det kan i dag fint lade sig gøre ved at udskifte den noget ældre bil til en ny større bil, som forurener mindre og er mere sikker, påpeger Gunni Mikkelsen og tilføjer: 


- Danskerne har en meget stor appetit på nye biler, og vi oplever stor efterspørgsel på biler i alle størrelser. De mindre biler udgør dog stadig størstedelen i Danmark, men salget viser, at det er alle typer kunder, der er ude og købe bil - den lidt større familie, de yngre førstegangskøbere og firmabilisterne.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Der er behov for styrket samarbejde
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- SVM-Regeringen skruer op for støtten til grøn omstilling af tung vejtransport
- Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
- Transportorganisation genvalgte bestyrelsesmedlemmer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst