Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nordisk interesseorganisation forklarer EU’s arbejde med vejtransportpakken

Torsdag 22. juni 2017 kl: 13:12
Af: Redaktionen

Onsdag 31. maj lagde EU-Kommissionen et forslag til en vejtransportpakke på bordet. Med pakken vil EU-Kommissionen forsøge at skabe et mere lige transportmarked, hvor EU-landenes transportvirksomheder kan konkurrere på mere lige forhold - og under kontrol og fælles forståelse af de regler, som EU-politikerne vedtager

Interesseorganisationen NLA i Bruxelles, der har fire nordiske vognmandsorganisationer bag sig - deriblandt danske DTL - forklarer i det følgende, hvad der nu kommer til at ske.

 
Praktikken i det kommende arbejde i EU på vejtransportpakken bliver stadig mere tydelig. EU’s ministerråds hidtidige fokus har været på de underliggende argumenter og analyser af forslagene. Medlemsstaterne har fået lejlighed til at stille spørgsmål til EU-Kommissionen om, hvad der har motiveret dem til at foreslå det, de har foreslået.
 
Fra lørdag 1. juli i år begynder det estiske formandskab at fokusere på selve forslagene  og begynder med de sociale forslag og forslag om markedsadgang. Formandskabet planlægger en statusrapport til transportministerrådsmødet i december.
 
EU-Parlamentet har besluttet, at S & D-gruppen (socialister) udarbejder rapporterne om Eurovignette (vejbenyttelsesafgifter) og cabotage samt adgang til erhvervet.
 
PPE-gruppen (konservative) udarbejder rapporter om køre- og hviletid, interoperabilitet mellem elektroniske betalingssystemer og lejede køretøjer.
 
GUE-NGL-gruppen (venstre) er ansvarlig for forslaget om kontrol og udstationering af arbejdstagere.
 
Andre udvalg forventes fortsat at blive involveret på et eller andet niveau i det videre arbejde, som vil begynde i detaljer i september.
 
Traditionelt er EU-Parlamentet bedre rustet til at behandle flere forslag på samme tid, mens dette er vanskeligere for EU’s ministerråd, hvor drøftelserne har tendens til at tage længere tid. Det skyldes dels, at der er et ønske om at forsøge at nå til enighed, dels fordi politisk vejledning kan være nødvendig, dels på grund af begrænsede ressourcer: lokaler, tolke, repræsentanter for medlemsstaterne osv.
 
Derfor er det ifølge NLA ikke usandsynligt, at EU-Parlamentet vil forsøge at vedtage førstebehandlingsrapporter inden parlamentsvalget i foråret 2019.
 
Ministerrådets arbejde med forslagene er sandsynligvis ikke nået tilstrækkelig langt med alle forslag til at kunne indlede forhandlinger med EU-Parlamentet. Så for nogle forslag kan der forhandles aftaler lige før foråret 2019, og for resten vil det blive overladt til det nye parlament og den nye kommission, der vil være på plads i efteråret 2019.
 
For disse forslag - eller for hele pakken - kan en eventuel aftale først kunne indgås i 2020. Og efter dette følger så implementeringen i de enkelte EU-landes lovgivning.


NLA konkluderer, at det vil vare nogen tid, før nye regler er på plads.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst