Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportfirmaer vælger ny måde at leje it-udstyr på

Torsdag 22. juni 2017 kl: 10:48
Af: Redaktionen

Transportvirksomhederne Danske Fragtmænd og TNT har valgt en anderledes måde at håndtere deres it-udstyr på. Det betyder færre store engangsudgifter, mindre tid på administration og løbende udskiftning af udstyret



Mange transportvirksomheder er vant til at lease både lastbiler og it-udstyr for at frigive likviditet. Når det gælder håndtering af medarbejdernes IT-udstyr - eksempelvis bærbare computere, mobiltelefoner og tablets - har Danske Fragtmænd og TNT taget en ny vej, der kombinerer leasing med et fuldt overblik over de mange enheder. Samtidig skal de ikke selv bruge tid på at komme af med udstyret, når det skal skiftes ud. 


Da mange transportfirmaer i forvejen leaser IT-udstyr og vil kunne opnå fordele ved at have en samlet løsning med finansiering, administration og udskiftning, forventer vi, at vi får mange flere fragtvirksomheder som kunder i de kommende år, siger direktør i 3 Step IT, Allan Juhl. 


Den nye måde at håndtere it-udstyr på sker igennem virksomheden 3 Step IT A/S, og Hos Danske Fragtmænd får de håndteret knap 1.000 printere og bærbare computere. 


- Først anskaffer vi udstyret gennem vores foretrukne forhandler, og leaser det af 3 Step IT. Derefter får vi adgang til en online asset management-løsning, så vi hele tiden ved, hvor it-udstyret er på vores 54 lokationer rundt om i landet. Når leasingperioden udløber, henter 3 Step IT computerne, foretager en certificeret datasletning og sælger det videre, siger indkøbschef i Danske Fragtmænd, Gitte Kalmar Jacobsen.  


Mindre tid på IT-håndtering
Da udstyret typisk bliver udskiftet hvert tredje år, undgår computerne at blive langsomme og slidte. Når 3 Step IT henter dem hos Danske Fragtmænd og andre kunder, bliver over 95 procent af udstyret solgt videre efter en certificeret datasletning. Resten bliver bortskaffet på miljørigtig vis. 


Samtidig er den fremtidige forventede gensalgsværdi på det leasede udstyr indregnet i leasingaftalen. Kunderne får dermed gavn af gensalgsværdien fra start og skal ikke vente flere år for at se effekten.


- Det er totalløsningen med finansiering, overblik over udstyret og udskiftning, der gør den her måde at håndtere IT-styr på til det bedste valg for os. En af de ting, vi lægger mest vægt på, er at vi nu har et system, der nemt og hurtigt giver os overblik over, hvilket udstyr, der er hos hvilke medarbejdere, siger Gitte Kalmar Jacobsen.  


Virksomhederne betaler en fast pris pr. bruger per måned, og de løber ikke nogen risiko i udstyrets værdiforringelse, da det er 3 Step IT, som ejer det. 


IT-trend breder sig
3 Step IT har i de seneste par år oplevet voldsom vækst og administrerer 60.000 enheder i Danmark for 190 kunder. Udover Danske Fragtmænd og TNT er kunderne eksempelvis virksomheder som TDC, Royal Unibrew, GlobalConnect og Danpo. Ifølge direktør i 3 Step IT, Allan Juhl, er den nye måde at håndtere IT-udstyr på oplagt til transportbranchen. 


- Der findes mange leasingselskaber, men der findes stort set ingen udbydere, der ligesom os binder tingene sammen og står for IT-udstyrets livscyklus fra start til slut. Da mange transportfirmaer i forvejen leaser IT-udstyr og vil kunne opnå fordele ved at have en samlet løsning med finansiering, administration og udskiftning, forventer vi, at vi får mange flere fragtvirksomheder som kunder i de kommende år, siger Allan Juhl. 


Fakta om 3 Step IT:
  • 3 Step IT er en finsk koncern
  • 3 Step IT administrerede koncernen sidste år over 1,8 millioner computere, tablets og mobiltelefoner for over 3.800 kunder fordelt på 10 lande og omsatte for 3,5 milliarder kroner
  • Hos 3 Step IT vælger kunderne selv deres foretrukne leverandør og producent som for eksempel Apple, Lenovo, Dell eller HP og leaser derefter udstyret af 3 Step IT
  • I stedet for at udskifte udstyret efter to eller tre år er det også muligt at forlænge brugsperioden til en lavere ydelse eller købe udstyret til markedspris











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst