Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aalborg Havn står uforstående over for udmelding fra Royal Arctic Line

Torsdag 22. juni 2017 kl: 10:07
Af: Redaktionen

RAL - Royal Arctic Line - meddelte tirsdag Aalborg Havn, at rederiet ønsker at opsige basishavnaftalen med Aalborg Havn fra 2019, selvom aftalen først udløber i 2022 - og at parterne gennem det seneste årstid har forhandlet om en ny aftale. Ledelsen i Aalborg Havn står uforstående over for det grønlandske rederis beslutning om at flytte sin danske base fra Aalborg til Aarhus

Aalborg Havn undrer sig over udmeldingen, da der i øjeblikket er forhandlinger i gang mellem RAL og Aalborg Havn om forudsætningerne for et videre samarbejde, der også omfatter drøftelser om en forlængelse af aftalen. 


- Vi er meget skuffede over udmeldingen fra Royal Arctic Line. Royal Arctic Line har været vores gode samarbejdspartner siden 1971 - et samarbejde, der senest er blevet kontraktligt forlænget i 2010, siger bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, Thomas Kastrup-Larsen, der også er borgmester i Aalborg Kommune.


Skuffelsen forstærkes af det faktum, at ledelsen i Royal Arctic Line på tidligere møder har forsikret om, at man i respekt for det 45-årige samarbejde vil opfylde de indgåede aftaler, herunder at anvende Aalborg Havn som basishavn for Grønlandstrafikken indtil aftalens udløb ved udgangen af 2022. På et møde mellem formandskaberne i maj i år blev der ifølge Aalborg Havn åbnet for muligheden for forlængelse af basishavnaftalen.


- Vi har i øjeblikket positive drøftelser i gang med Royal Arctic Line, der bakkede op om aftalen om Aalborg Havn som basishavn for Grønland indtil 2022, ligesom vi drøftede en mulig forlængelse under forudsætning af, at Aalborg Havn foretager investeringer i Grønlandshavnen. Den nye melding er skuffende og et brud på den aftale, vi har med hinanden, siger Thomas Kastrup-Larsen og fortsætter:


- Det er klart, at det her vil få betydelige konsekvenser. Vi har siden aftaleforlængelsen i 2010 foretaget investeringer i blandt andet nyt pakhus og udvidelse af containerterminalen for et trecifret millionbeløb, og nu er tilbagebetalingstiden for den investering pludselig blevet uretmæssigt forkortet med 3-4 år. Det kan vi selvsagt ikke acceptere stiltiende. Hvis RAL vil ud af aftalen, så kan det kun ske med mislighold og en deraf følgende krav om erstatning, siger Thomas Kastrup-Larsen.


Aalborg Havn oplyser, at containertrafikken via havnen i Aalborg er inde i en positiv udvikling, og at arbejdet med at udvikle Aalborg som en betydelig dansk containerhavn fortsætter til gavn for både lokale afskibere og modtagere - men også for grønlandske kunder, der skal have deres varer videre ud i verden.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst