Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nordisk it-virksomhed blev hædret på transportmesse i Shanghai

Tirsdag 9. maj 2017 kl: 15:00
Af: Redaktionen

Transportteknologi-virksomheden ABAX vandt prisen for ’Excellent Solution’ ved ITS Intertraffic China-udstillingen i Shanghai. Begrundelsen var, at ABAX’ løsning med elektroniske kørebøger er den bedste på markedet. ABAX modtog ’Excellent Solution’ -prisen for sin elektroniske kørebog Triplog, der automatisk registrerer alle køretøjets turer via GPS

Nordisk it-virksomhed blev hædret på transportmesse i Shanghai
Kriterierne for at modtage prisen er, at den specifikke løsning skal være stabil, pålidelig, let at bruge og yderst effektiv. Derudover skal den kunne anvendes bredt. Sammenlignet med andre løsninger skal det vindende projekt være innovativt og kunne skabe både sociale og økonomiske fordele foruden god feedback fra kunderne.


- Det er rigtige gode nyheder og en fantastisk dag for alle os, der arbejder i ABAX. Intertraffic China er en af de største transportudstillinger i verden, og vi er utroligt stolte over, at vores teknologi har vundet prisen for ’Excellent Solution’, siger Petter Quinsgaard, der er administrerende direktør i ABAX Group.


Anerkendt i hele verden giver danske fordele
ITS Asia Intertraffic China er en af de store transportudstillinger i verden med over 500 udstillere og 35.000 besøgende. Udstillingen blev afholdt i dagene 4. - 6. maj i Shanghai New International Expo Centre. Derudover kommer Intertraffic-udstillingen også forbi Istanbul, Mexico og Amsterdam inden for det næste år. Selvom prisen er hentet i Kina, giver det også ringe i vandet på det danske marked, forklarer administrerende direktør i ABAX Danmark, Pam Singh.


- Det er en fantastisk anerkendelse, at vores løsning bliver præmieret på en af de allerstørste transportmesser. I sidste ende vil det altid komme vores kunder til gode, at produkterne bruges af så mange mennesker verden over, så det konstant bliver kvalitetstestet mod konkurrenter i hele verden. Prisen vidner om, at ABAX har øje for at udvikle de løsninger, som virksomheder verden over efterspørger, siger Pam Singh.


Hun bliver suppleret af COO i ABAX Group, Bjørn Erik Helgeland.


- Det er altid sjovt at vinde priser og trofæer, men det vigtigste er, at vi tør være innovative. Især når det handler om ny teknologi og vækst i nye markeder. Vi er taknemmelige og ydmyge overfor den anerkendelse, vi har modtaget i Kina. Vi har et ambitiøst mål om at være nummer et i telematikindustrien, og denne pris giver os inspiration til det vigtige arbejde, vi har foran os, siger han.


ABAX Danmark har hovedkontor i København og oplever i disse år stor vækst på det danske marked. Foruden prisen på ITS Asia Intertraffic China er ABAX i 2016 også blevet hædret som det hurtigst voksende telematikselskab i Europa.


Om ABAX
  • ABAX Group er ejet af Norvestor Equity AS og er en stor, nordisk virksomhed inden for salg og udvikling af telematiske løsninger for erhvervs- og privatkøretøjer
  • ABAX  tilbyder også flådestyringsløsninger og udstyr til GPS-sporing
  • ABAX har over 350 ansatte og kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Storbritannien, Holland, Polen og Kina

ABAX' delegation modtager prisen ved ITS Intertraffic China i Shanghai.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst