Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kinesisk bilproducent åbner fabrik i Ungarn

Onsdag 26. april 2017 kl: 23:30
Af: Jesper Christensen

BYD, der er en stor kinesisk producent af køretøjer med batterier og el-motorer, har åbnet en fabrik i Komarom i Ungarn. BYD har investeret omkring 20 millioner euro - cirka 150 millioner kroner - i fabrikken i tre år frem til 2018. BYD oplyser, at produktionskapaciteten vil blive på 400 el-busser om året

Kinesisk bilproducent åbner fabrik i Ungarn
På BYD Electric Bus and Truck Hungary Kft skal der bygges op mod 400 busser og buschassiser årligt på det 66.000 kvadratmeter store fabrikskompleks.
I øjeblikket beskæftiger fabrikken, der er BYD’s første hel-ejede fabriksanlæg i Europa, 32 medarbejdere, hvoraf to tredjedele er fabriksarbejdere. På sigt forventer BYD at komme op på 300 medarbejdere på fabrikken i Ungarn - de fleste lokalt rekruterede ungarer med teknisk baggrund, som skal arbejde i toholdsskift med at samle busserne, der skal afsættes til BYD’s europæiske kunder.


BYD oplyser, at de elektriske busser snart vil blive fulgt op af andre produkter som eksempelvis elektriske gaffeltrucks og lette erhvervskøretøjer.


Planen er, at fabriksanlægget i Ungarn skal producere buschassis’er, der skal samles til komplette busser i Storbritannien via BYD ADL-partnerskabet og til en kommende BYD-fabrik i Frankrig. BYD planlægger at bygge og levere 40 busser allerede i 2017.


Isbrand Ho, der er administrerende direktør for BYD Europ, peger på, at udgangspunktet for produktionen af el-drevne busser er, at der er behov for ren luft i byer over hele verden.


- Der går ikke en uge uden en beretning om alvorlige helbredsmæssige konsekvenser af luftforurening, der kommer fra biltrafikken - i sær fra dielselmotorer.


- Bybusser er ikke kun en hovedbidragsyder til luftforurening, men også en af de letteste at elektrificere, da de kører i faste rutenet, påpeger han.


BYD vil tage udgangspunkt i situationen i store kinesiske byer, hvor dårlig luft ikke er noget nyt, og målrette sin batteri-teknologi til bus-området med ambitioner om at række videre ud og omfatte andre typer køretøjer.


BYD har i dag el-busser i drift i Shiphol-lufthavn ved Amsterdam og en stor flåde af el-busser i drift i London.


Den kinesiske BYD-koncern er baseret i Shenzhen. Siden starten i 1995 har BYD udviklet ekspertise inden for genopladelige batterier og udvidet sine løsninger inden for bæredygtig energi globalt. BYD har udviklet et nul-udslips energi-økosystem, solkraft-anlæg, energioplagringssystemer, elektrificerede transportsystemer og monorail.













Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst