Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Renovationsbilerne i den lette ende kører på gas

Onsdag 26. april 2017 kl: 09:45
Af: Redaktionen

Renovationsbilerne i den lette ende kører på gas

Nyscan Biler A/S har leveret to Iveco gaslastbiler til renovationsselskabet M. Larsen Vognmandsforretning A/S i Brøndby. Valget af de gasdrevne lastbiler er truffet, fordi hensynet til miljøet vejer tungere og tungere ved valg af lastbiler til renovationskørsel

Renovationsbilerne i den lette ende kører på gas
De to nye Iveco EuroCargo gaslastbiler, der skal bruges til indsamling af bioaffald og såkaldt restaffald i villaområder i Egedal Kommune, er leveret i et samarbejde mellem Iveco Danmark og autoriseret Iveco-forhandler Nyscan Biler a/s i København.


Bilerne er derfor udrustet med to-delte NTM renovationskasser til henholdsvis bioaffald, der omdannes til biomasse, samt restaffald, der køres til forbrænding hos Vestforbrænding.


CO2-reduktionen ligger på mellem 20-90 procent
Ved kørsel på komprimeret naturgas opnår bilerne en CO2-reduktion på ca. 20 procent i forhold til kørsel på diesel. Desuden er udslippet af de sundhedsskadelige partikler og NOx også markant lavere.


M. Larsens to gasbiler skal tankes på gastankstationer i henholdsvis Frederikssund og Herlev, der er tilkoblet naturgasnettet. En del af den gas, som tankes fra naturgasnettet er biogas, der er produceret på flere forskellige biogasanlæg i Danmark. Hvis gaslastbilerne tankes med ren biogas, bliver CO2-udledningen reduceret med ca. 90 procent i forhold til kørsel på diesel.


De to gaslastbiler er af typen Iveco EuroCargo ML120EL21-CNG. De er udrustet med seks-cylindrede gasmotorer på 210 hk, der er konstrueret til kørsel på komprimeret naturgas, en blanding af natur- og biogas samt på ren biogas. Af hensyn til chaufførkomfort og driftssikkerhed er bilerne desuden udrustet med fem-trins automatgearkasser. De har en totalvægt på 12 ton og har en nyttelast på 3,4 ton.


De to Iveco EuroCargo gaslastbiler er solgt af salgschef Steffen Andreasen fra Iveco Danmark. Bilerne er klargjort og leveret af Nyscan Biler i København, som fremover også skal stå for den regelmæssige servicering og vedligeholdelse af bilerne.


De nye Iveco gaslastbiler er allerede blevet taget godt imod af M. Larsens medarbejdere. Her er renovatørerne Søren Hemmingsen og Jan Vesth i gang med at tømme affaldsspande hos borgere i Egedal kommune.


Fakta om Iveco EuroCargo ML120-210EL21-CNG
  • 6-liters 6-cyl. gasmotor på 210 hk, 5-trins Allison automatgearkasse
  • 6x80 liter gastanke til i alt 480 liter gas v. 200 bar
  • Lavt placeret 2-personers sikkerhedsførerhus med luftaffjedret førerstol og passagerbænk til to mand
  • AEB nødbremsesystem, LDW sporassistent sikkerhedssystemer
  • 30 km/t hastighedsbegrænsning med renovationsmedarbejder på platform
  • Opbygget med NTM K-2K komprimator med ca. 8 m3 kapacitet
  • To-delt rumopdeling til separat komprimering og transport af hhv. organisk og alm. husholdningsaffald. NTM-komprimatoraggregatet er leveret og monteret af Stiholt Hydraulic i Aalborg


Fakta om M. Larsen Vognmandsforretning A/S:
  • Siden etableringen som lokal vognmand tilbage i 1947 er M. Larsen vokset til at være blandt de største i Danmark med ca. 330 biler og ca. 700 medarbejdere.
  • Virksomheden er vokset meget i de senere år, senest med etablering af flere afdelinger i Jylland. De eksisterende rammer på hovedadressen i Brøndby er også blevet udvidet med et indendørs, frostfrit lager til håndtering af fortroligt affald og som godsterminal.
  • M. Larsens største kernekompetence i dag er den samme som i 1947, nemlig transport og håndtering af affald. Størstedelen af bilerne og medarbejderne er beskæftiget med med håndtering af indsamlingsordninger for både private og offentlige kunder.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst