Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skraldebiler skal køre på bæredygtig brændstof

Torsdag 6. april 2017 kl: 09:59
Af: Redaktionen

Når det norskejede selskab, RenoNorden A/S, sammen med DSV Transport A/S overtager arbejdet med at tømme affaldsspande i Aarhus til oktober, vil skraldebilerne køre med anden generations biodiesel i brændstoftanken. Det betyder, at skraldebilerne vil udlede op til 90 procent mindre CO2, end hvis de kørte på almindelig dieselolie

- Transportsektoren er en af de største forhindringer for, at vi kan indfri vores ambition om at nedbringe CO2-udslippet. Vi kan gå forrest ved at sikre, at kommunens egne biler udleder så lidt CO2 som muligt. Ved at gå foran og have fokus på vores udbud, kan vi være med til at øge efterspørgslen generelt på teknologier, der ikke udleder samme mængde CO2 som hidtil, siger Aarhus’ rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).

 
RenoNorden, som skal levere på udbuddet er glade for, at der bliver stillet krav til, hvordan man skal hente affaldet hos aarhusianerne.
 

- Det er i tråd med vores overordnede politik omkring socialt ansvar. Vi ønsker at bidrage til, at den store mængde af affald, som vi hvert år transporterer, foregår så miljømæssigt korrekt som muligt. Derfor finder vi det spændende, at vi nu i samarbejde med AffaldVarme Aarhus skal til at drifte den opgave med anden generations biodiesel, siger Erik Bohn Andreasen, der er driftschef hos RenoNorden.


Næste skridt er elektrificering
I udbudsfasen har man i AffaldVarme Aarhus også undersøgt mulighederne for el-drift i renovationsarbejdet. Tom Ellegaard, der er ingeniør i AffaldVarme Aarhus, er overbevist om, at el-dreven teknologi kommer til at spille en afgørende rolle i de næste udbudsrunder.  


- Vi skal sikre en stærk drift, så aarhusianerne får tømt deres skraldespande. Og lige nu er el-drevne lastbiler, i den størrelse, som der er behov for i Aarhus, ikke færdigudviklet. Det betyder, at både økonomi og driftssikkerhed bliver udfordret. Teknologien flytter sig dog så hurtigt, at det bestemt er en realistisk mulighed med el-drevne skraldebiler i Aarhus på lidt længere sigt, siger Tom Ellegaard.


Fakta om skraldebiler og bæredygtigt brændstof i Aarhus:
  • Der kører i alt 21 lastbiler og tømmer affaldsspande i Aarhus
  • En skraldebil drevet af biodiesel udleder op til 90 procent mindre CO2 end en traditionel skraldebil
  • Anden generationsbiodiesel - eksempelvis HVO (Hydrogeneret vegetabilsk olie) - er et vedvarende, grønt dieselprodukt, som er produceret på baggrund af anden generations biomasser - det kan være vegetabilske olier eller animalsk fedt 
  • HVO har de samme egenskaber som almindelig diesel, hvorfor brugen af HVO hverken påvirker køretøjers egenskaber eller servicebehov
  • De store bilproducenter - eksempelvis Scania, Mercedes og MAN - har godkendt brugen af HVO i deres normale diesel-køretøjer, der opfylder kravene til Euro 6 normen - og til dels også Euro 5 normen
  • Der er således ingen ekstraomkostninger ved indkøb af nye køretøjer, der kan køre på HVO. Der er ingen tekniske tilpasninger ved skift mellem brug af HVO og almindelig diesel på et køretøj. Det medfører en høj driftssikkerhed
  • AffaldVarme Aarhus har kendskab til to busselskaber i Danmark, der anvender HVO som drivmiddel. HVO anvendes i større omfang i udlandet - eksempelvis i Sverige
  • Da der ikke er et større marked for HVO i Danmark, kan produktet ikke købes på almindelige tankstationer. HVO produceres primært i Sverige, men der findes en dansk produktion af biodiesel hos DAKA i Hedensted nord for Vejle




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst