Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab havde et år, der gik som smurt

Tirsdag 4. april 2017 kl: 13:24
Af: Redaktionen

Det andelsejede olie- og energiselskab OK kom godt ud af 2016 og kan tirsdag præsentere et overskud på 380 millioner kroner før skat. Selskabet har i de senere år investeret betydeligt i innovation og digitale løsninger

Energiselskab havde et år, der gik som smurt
OK har i dag 70 Truck Diesel stationer fordelt over hele landet og har planer om yderligere nyetableringer i løbet af året.
2016 var et godt år for OK-koncernen, der foruden OK a.m.b.a. blandt andet tæller cleantech-virksomhederne Kamstrup A/S og EnergiData A/S. Samlet set har selskabet opnået et resultat, der viser et overskud på 380 millioner kroner. Når skatten er betalt, lyder resultatet på 295 millioner kroner, hvoraf OK's medejere, herunder flere vognmandsvirksomheder, kan se frem til en rekordudlodning på 150 millioner kroner.
 

Medejer og kunde: Stor fordel
- Medejerskab er selvfølgelig noget, der smitter af rent økonomisk, men det handler egentlig også om meget andet for os. Vi får en tættere relation end bare et 'kunde-leverandør'-forhold og har måske også en større interesse i at komme med input til OK og finde løsninger sammen. Vi ser det som en stor fordel, siger Flemming Kehlet, der er fleet manager i Nagel Group.


Bag udlodningen, som er den største i selskabets historie, ligger en flot vækst.

 
- Vi har haft en solid fremgang på stort set alle forretningsområder. Faktisk har vi oplevet den største vækst i mange år, og det gælder også på vores såkaldte flydende produkter, siger Jørgen Wisborg, der er administrerende direktør i OK.


Han peger på, at det ikke kan ses på omsætningen, da de gennemsnitlige energipriser i 2016 var en del lavere end i 2015.


- Det danske brændstofmarked har været præget af tilkomsten af nye multinationale selskaber og en række mærkeskift. OK-kæden har i 2016 bevaret sin position som den største brændstofkæde til de danske bilister og øget kundeloyaliteten - for eksempel gennem investeringer i ny teknologi, Jørgen Wisborg.
 

App og sikkert chipkort
OK har i de seneste år arbejdet målrettet med at forbedre kundernes oplevelse på tankstationen, i vaskehallen eller hvor, man møder kunden. Der er blevet investeret væsentligt i innovation og digitale løsninger, som understøtter forretningen. Det gælder blandt andet OK's 'Tank & betal' app, der bliver mere og mere populær. I forhold til transportsektoren dækker de innovative løsninger alt fra det sikre chip-tankkort og SMS-tankninger til muligheden for at få fat i en OK-medarbejder døgnet rundt.
 

- Vi har hele tiden fokus på at udvikle vores produkter og abonnementer i takt med den teknologiske udvikling og kundernes ønsker og behov. Det er den investering, der afspejler sig i vores resultat, og det er selvfølgelig glædeligt, siger Jørgen Wisborg.
 

Biogas og syntetisk
OK har over 100 år på bagen og har igennem årene tilpasset sig og leveret det, kunden har efterspurgt. I dag er OK det mest udbredte benzinmærke i Danmark, men selskabet er bevidst om den grønne omstilling og har etableret tankstationer med biogas, brint og el. På transportområdet afprøver OK også nye energiformer, hvilket kommer til udtryk i biogas-stationer i hovedstadsområdet og muligheden for at køre på syntetisk diesel.
 

- Vores mål er både at være på forkant med den teknologiske udvikling og give kunderne valget mellem flere forskellige drivmidler. Nu og i fremtiden, siger Jørgen Wisborg.
 

Om OK-koncernen:
Moderselskab: OK a.m.b.a. er landsdækkende leverandør af benzin, transportdiesel, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK varmepumper i alle størrelser
Datterselskaber: Kamstrup A/S, EnergiData A/S, OK Plus A/S, Danoil Exploration A/S
OK-koncernen beskæftiger cirka 1.600 ansatte
 








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst