Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DANMARKS REDERIFORENING:

Idéen med en kunstig ø i Nordsøen er godt nyt for skibsfarten

Onsdag 8. marts 2017 kl: 17:00
Af: Redaktionen

Energinet.dk, der står for el-transmissionen i det danske el-net, har annonceret en plan om at anlægge en seks kvadratkilometer stor ø, der skal være samlingspunkt for havvind fra Nordsøen. Projektet vil understøtte den fortsatte udbygning af havvind og rummer efter Danmarks Rederiforening’s vurdering et stort potentiale for nye ordrer til danske rederier

Der er tale om et fælles dansk, hollandsk og tysk projekt, hvor første skridt er at underskrive en aftale om forundersøgelser 23. marts. Den kunstige ø skal placeres på Dogger Banke  i Nordsøen mellem Danmark og England, hvor den skal servicere godt 80 millioner europæere med strøm fra op mod 7.000 havmøller, der skal stilles op omkring den kunstige ø.


- Bygning af så stor en ø kræver deltagelse af mange skibe og rederier med erfaring med entreprenørarbejde. Det er klart, at vi ser frem til at byde ind med netop disse kompetencer, når projektet forhåbentlig hurtigt når frem til den konkrete projektfase, siger Vibeke Madsen, der er administrerende direktør i entreprenørrederiet Peter Madsen.


Et anlæg af den størrelse kan medføre store ordrer hos rederierne. Det kan være lige fra forundersøgelser af havbunden, sandsugning, transport af materialer, udstyr og teknikere og meget mere. Hertil kommer, at det vil muliggøre en yderligere satsning på havvind i Nordsøen.


- Alene inden for offshore vind anvendes 18 forskellige typer af fartøjer, som arbejder med alt fra geologiske undersøgelser og fragt og installation af møllerne til løbende reparation samt transport, forplejning og beboelse til de mange tilknyttede medarbejdere. Projektet er derfor særdeles spændende for en lang række af vores medlemmer, siger Jacob K. Clasen, der er underdirektør i Danmarks Rederiforening.


Han understreger, at de danske rederier står særligt stærkt med kompetencer inden for netop de efterspurgte områder.


- Danske rederier er blandt de mest erfarne i installation og servicering af havvindmøller, og mange af dem arbejder allerede i dag ud af Esbjerg Havn. Så jeg er sikker på, at danske rederier vil vinde mange af ordrerne, siger Jacob K. Clasen.


Interesserede kan læse mere om projektet med den kunstige ø her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst