Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transport-talenter dyster på transportmessen i Herning

Torsdag 16. februar 2017 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Danmarksmesterskaber for lager- og chaufførlærlinge er blevet en tradition på transportmessen i MCH Messecenter Herning. Det gælder også, når messen gennemføres næste gang i dagene 23.-25. marts, hvor begivenhederne endnu en gang krydres med konkurrencer for chauffører og lagerarbejdere

Hvad enten man er helt ny i transportbranchen, eller har været en del af gamet i mange år, så fylder uddannelse meget i hverdagen, og det hyldes på transportmessen med et stort konkurrenceområde. Her får både nye og erfarne medarbejdere mulighed for at stille op, og det er noget, som formanden for Godschaufførernes Landsklub Erik Emil Hansen ser frem til.


DM for transportlærlinge kan opleves lørdag den 25. marts i forbindelse med Transport 2017. (Foto: MCH.) 




- Jeg glæder mig rigtigt meget til at deltage i konkurrencerne på transportmessen. Det er dejligt, at der også bliver noget at konkurrere om for os, som har været i branchen i mange år. Vi bliver uddannet løbende, og konkurrencerne her er med til at vise nogle af de udfordringer, som vi som chauffører oplever i dagligdagen, siger Erik "Trucker Emil" Hansen, som stiller op i konkurrencen Danmarks Bedste Chauffør.

 
Danmarks Bedste Chauffør afholdes lørdag 25. marts, men allerede torsdag 23. marts er der aktiviteter på konkurrenceområdet, når Danmarks Bedste Truckfører indenfor gaffeltrucks skal findes.
 

- Efter ønske fra de besøgende har vi udvidet konkurrenceområdet og gjort det muligt for alle at deltage, og Danmarks Bedste Truckfører bliver en konkurrence med både spændende og seværdige øvelser, siger projektleder Betina Engholm hos MCH.

Danmarks Bedste Truckfører kåres torsdag den 23. marts på Transport 2017. (Foto: MCH.)


Konkurrencen gennemføres torsdag, og vinderen kåres samme dag i forbindelse med Transport by Night klokken 19.30 på standen for hovedsponsor Jungheinrich Danmark.
 

DM i samarbejde med UC Holstebro og transportskolerne
Alle konkurrencerne på Transport 2017 gennemføres i samarbejde med UC Holstebro, som sammen med skolerne også løfter opgaven med DM for transportlærlinge, hvor der kåres en danmarksmester blandt lagerlærlingene samt en danmarksmester blandt chaufførlærlingene.

 
- Vi glæder os over at være en del af det store konkurrenceområde på transportmessen. Det har været uvist, om der overhovedet skulle være nogle konkurrencer, men det er nu lykkedes både at lave noget for de erfarne og for lærlingene, siger uddannelsesleder Henning Thorsen, UC Holstebro, og fortsætter:
 
- På en messe som Transport 2017 er det vigtigt at markere, at transportbranchen har et stærkt fokus på uddannelse, og det, synes vi, at vi får markeret godt med dette konkurrenceprogram.

 
Vinderne af chaufførkonkurrencen og DM for transportlærlinge offentliggøres og hyldes ved Årets Transportfest lørdag aften, når messen er slut.
 

Fakta om Transport 2017
  • Transport 2017 er Skandinaviens største indendørs fagmesse for transportbranchen og gennemføres for 14. gang i MCH Messecenter Herning i dagene 23.-25. marts 2017
Interesserede kan læse mere på transport-messen.dk, på Facebook og på Linkedin med #transportmessen.
 
 
 

 


 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst