Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aarhus Airport lander fjerde nye destination i år

Søndag 12. februar 2017 kl: 23:00
Af: Redaktionen

Århus Charter flytter charterflyvningen til den græske ø Ithaca fra Aarhus Airport. Dermed har lufthavnen på Djursland indtil videre føjet fire nye europæiske destinationer til sit 2017-program

- Vi har altid mange forespørgsler fra vores gæster om at tilbyde nye rejsemål fra Aarhus Airport, hvor vi har fløjet siden vores start i 1988. Derfor er vi glade for at kunne efterkomme deres ønske. Ydermere efterspørger vores gæster til stadighed rejsemål, som er uberørte og anderledes chartermål end de kendte græske øer, hvilket er en af grundene til vores valg af denne græske perle, siger Henrik G. Jensen, der er bureauchef i Århus Charter. 


Lufthavnsdirektør Peter Høgsberg glæder sig over den positive udvikling i Aarhus Airport efter en længere debat om lufthavnens fremtid, der som er endt med, at lufthavnen forbliver på sin nuværende placering i Tirstrup. 


- Jo mere ro der er omkring et projekt, jo større er villigheden normalt også til at investere i det. Mit klare indtryk er, at det netop er det, vi ser resultatet af i øjeblikket, hvor vi inden for få måneder har kunnet føje fire nye destinationer til lufthavnens rejsemål. I dette tilfælde er det meget glædeligt, at Århus Charter har valgt at tilbyde en ny og spændende destination til østjyderne - ikke mindst fordi Århus Charter har et meget loyalt publikum, som i vid udstrækning foretrækker at rejse fra Aarhus Airport, siger Peter Høgsberg. 


Ithaca er beliggende i det Ioniske Hav vest for Grækenlands fastland. Århus Charter flyver fra 20. maj mellem Aarhus Airport og Preveza på det græske fastland. Herfra går turen videre til byen Lefkas med bus, hvorefter gæsterne bliver fragtet det sidste stykke til Ithaca med båd. Der flyves til og med lørdag en 14. oktober 2017, dog med en pause i august. 


De seneste måneder har Aarhus Airport præsenteret yderligere tre nye destinationer i form af Prag, Malaga og Gdansk. Disse ruter åbner i henholdsvis maj, juni og oktober.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst