Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk teknologi effektiviserer driften og forbedrer rejseoplevelsen i engelsk lufthavn

Onsdag 21. december 2016 kl: 14:34
Af: Redaktionen

Bristol Lufthavn, der er en af Storbritanniens hurtigst voksende lufthavne, har installeret kø- og flowstyringsløsning fra danske BLIP Systems til at forbedre passagerernes rejseoplevelse og øge driftseffektiviteten. Løsningen, der hedder BlipTrack, måler passagerflow og ventetider, hvilket gør det muligt for lufthavnen at forstå, hvordan de rejsende bevæger sig igennem lufthavnen

Passagerantallet har i år for første gang i Bristol Lufthavns historie overskredet syv millioner. For at sikre at passagerernes rejseoplevelser forbliver positive, efterhånden som antallet stiger, har lufthavnen rekrutteret softwarespecialisterne fra firmaet Gentrack til at indarbejde Blip Systems' BlipTrack flowløsning i lufthavnens systemer. Teknologien giver lufthavnen et sammenhængende billede af gæsternes oplevelse - fra de ankommer til de forlader stedet, og alt derimellem.
 

Løsningen gør det muligt for Bristol Lufthavns ledelse at modtage oplysninger både i realtid og historisk om specifikke mønstre såsom gangruter, benyttelse af ind- og udgange, og tid tilbragt på bestemte områder som for eksempel parkeringspladser, check-in, sikkerhedstjek, lounger og gates. Ledelsen får via systemet et indblik i, hvordan forstyrrelser eller ændringer påvirker standardadfærden, og hvordan man kan optimere hvert område, for at det fungerer optimalt.

 
Præcise oplysninger om ventetider beroliger rejsende
Eftersom løsningen indsamler data i realtid, er den i stand til at advare tidligt, hvis der opstår trængsel. Disse oplysninger lader lufthavnen foretage hurtige, proaktive ændringer, inden situationen udvikler sig til at være et problem.
 

Fra den rejsendes synspunkt vil lufthavnen, når den sidste etape af installationen i området ved sikkerhedstjekket er færdig, kunne give en positiv rejseoplevelse ved at vise præcise ventetider på opsatte skærme. Det vil kunne reducere frustrationerne hos passagererne ved at skabe realistiske forventninger til ventetiden.
 

Løsningen består af dedikerede WiFi/Bluetooth-sensorer og en avanceret analyseplatform. Bristol Lufthavn kan lave rapporter med enhver kombination af data - både i realtid og historisk - for at opnå det ønskede overblik. For eksempel, kan ledelsen få overblik over, hvor lang tid en typisk kunde bruger i check-in-området. Mønsteret kan vises som et gennemsnit over en dag, en uge eller en måned, ligesom det kan vises for et specifikt luftfartsselskab, en destination, tid på dagen eller lignende.
 

- Vi ønskede at indføre en moderne teknisk løsning på de udfordringer, som lufthavne står over for med hensyn til at forbedre styringen af flowet af kunder gennem terminalen.  Vi havde meget høje forventninger, inden dette system blev introduceret, og jeg er meget glad for at sige, at udfaldet har vist sig at være en stor succes. Systemet giver mulighed for yderligere udvidelser, hvilket vil lade os indføre andre langsigtede løsninger i fremtiden, siger Paul Davies, der er driftsleder i Bristol Lufthavn.


Christian Bugislaus Carstens, der er marketingchef hos BLIP Systems, forklarer, at for at forstå og forbedre de enkelte områder af driften af en lufthavn er det vigtigt, at den rejsendes oplevelse ses som en enkelt proces i stedet for en række isolerede hændelser. 


- Forståelsen for, at alle de enkelte hændelser påvirker hinanden, er nøglen til at åbne for potentielle forbedringer. Præcise flow- og ventetidsoplysninger hjælper til at forstå, optimere og forbedre en lufthavns processer og til at fastholde acceptable ventetider, siger Christian Bugislaus Carstens.


- Køer i lufthavne er blandt de mest frustrerende oplevelser for passagerer i løbet af en rejse. Ved at implementere BlipTrack vil Bristol Lufthavn være i stand til at analysere situationen i realtid, såvel som at forudsige potentielle problemer og reagere på dem, siger Ilya Burkin, der er udviklingschef hos Gentrack.
 

Bristol Lufthavn slutter sig til en række andre engelske lufthavne, såsom Manchester, Birmingham og Edinburgh, der benytter løsningen i deres bestræbelser på optimering. BlipTrack er også anvendt i byen Portsmouth og i Dover Havn til at afhjælpe trafikproblemer. Internationalt benytter over 30 internationale lufthavne den danske teknologi, inklusive Schiphol Lufthavn i Amsterdam, JFK Lufthavn i New York, København, Oslo, Bruxelles, Gen og Auckland. Løsningen er også i brug til vejtrafik i Schweiz, New Zealand, Danmark, Sverige, Norge, Canada og Irland. I de seneste år, er det blevet installeret på togstationer, skisportssteder, forlystelsesparker og ved events over hele verden.
 

Om BLIP Systems:
  • BLIP Systems er et IT-firma med hovedkvarter nær Aalborg
  • Firmaet er specialiseret i at skabe analytiske værktøjer, der kan forvandle flow af fodgængere eller køretøjer til værdier samt værktøjer til beslutningstagere, der er nemme at forstå
  • BlipTrack-løsning hjælper beslutningstagere inden for flere markeder med at få overblik over, hvordan køer og ventetider kan reduceres, samt hvordan udnyttelsen af medarbejderstaben og overskuddet optimeres, og ikke mindst hvordan man kan forbedre oplevelsen for den rejsende/gæsten.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst