Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den globale handelsflåden vokser i et lavere tempo

Torsdag 8. december 2016 kl: 15:15
Af: Redaktionen

Rederier verden over er inde i en konsolideringsfase, hvor kapaciteten bliver tilpasset efterspørgslen. Danmarks Rederiforening peger på, at det er en nødvendig udvikling i en sitution, hvor den globale samhandel ikke vokser i samme takt som den globale stigning i velstand

Nye tal fra Danmarks Rederiforening’s ”Skibsfarten i Tal” viser, at den globale handelsflåde siden årtusindskiftet er vokset voldsom med en vækst i bruttotonnagen på 5 procent om året i gennemsnit over perioden. I 2016 er væksten dog dykket under trendlinjen, og er kun vokset med 3,1 procent. Og ordrebøgerne tyder på, at korrektionen fortsætter. 


- Det er klart, at når der er overkapacitet i markedet, så tilskynder det både til at bygge mindre og til at ophugge hurtigere end ellers planlagt. Vi ser fortsat vækst i tonnagen, men ikke desto mindre er de aktuelle tal et skridt mod ligevægt i shippingmarkederne, siger Jacob K. Clasen, der er underdirektør i Danmarks Rederiforening.


Den lave vækstrate er godt hjulpet på vej af øget ophugning, som i alt forventes at stige med knap 2 millioner ton dødvægt (TDW) i 2016 set i forhold til 2015.


Der er også færre ordrer på nye skibe. Siden november 2015 er antallet af skibe på bestilling faldet med 10,3 prceont, mens nye ordrer i 2016 vil falde til under 30 procent af antallet i 2015.


- Vi ser altså en korrektion på både til- og afgang til markedet. Det vil være med til at genskabe balancen i markederne over tid. Vi kan også konstatere, at de danske rederier bidrager til den mere afdæmpede udvikling i tonnagen. For selv om de danske rederier set over en kam er konkurrencedygtige, så bliver de selvfølgelig også ramt af de hårde tider på globalt plan, siger Jacob K. Clasen.


Den danskflagede handelsflåde slutter 2016, hvor den begyndte. Der er en lille stigning i antallet af skibe og tons dødvægt (TDW) på henholdsvis fem skibe og 75.000 TDW. Bruttotonnagen faldt med ca. 330.000 ton. Ordrebogen for de danske rederier skrumpede også i 2016 i takt med, at der blev leveret skibe, men kun bestilt meget få nye. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst