Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATIONEN FDL:

Transportministeren må ud af busken - den sociale dumping skal stoppes

Torsdag 8. december 2016 kl: 13:24
Af: Redaktionen

Det er i sig selv en uholdbar situation, at Liberal Alliance ikke anser social dumping for at være et problem. Det skriver FDL’s Preben Skjøth

Preben Skjøth skriver videre:

Ganske vist har Anders Samuelsen blødt lidt op, mens den ny transportminister Ole Birk-Olesen ikke p.t. ønsker at udtale sig. Det gør derimod en Joachim B. Olsen, som åbenbart stadigt har den holdning, at social dumping blot er en form for konkurrence. Det er ikke underligt, at der er kommet masser af vrede reaktioner på de forskellige holdninger hos Liberal Alliance, og FDL er af den klare opfattelse, at tiden er inde til, at transportministeren kommer på banen med en klar udmelding om, hvad Liberal Alliance mener.

Det er i hvert fald uholdbart med så forskelligt artede udmeldinger, og i FDL køber vi ikke de besynderlige bortforklaringer om, at Liberal Alliances topfolk kører efter den kurs, regeringen har lagt. For jeg nægter at tro, at Samuelsen, Olesen og Olsen agerer, som de skal. De må have mega svært ved at skjule deres egne holdninger, og derfor er det nærliggende at frygte, at Liberal Alliances ministre ikke helhjertet vil gå ind og bekæmpe social dumping. Vil de ikke det, må vi have et flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF som de ledende, til at vedtage det, som regeringen åbenbart har det meget svært med for tiden.

Man behøver ikke nødvendigvis at have studenterhue for at kunne regne ud, at den siddende regerings tøven, kombineret med udmeldingerne fra Liberal Alliance, vil give dem, der scorer kagen på social dumping, endnu flere muligheder. Derfor håber vi i FDL, at folk som Kim Christiansen, Henning Hyllested, Karsten Hønge med flere, vil bombardere ministrene med spørgsmål, forlange samråd og fortælle LA´s ministre, at man ikke vil finde sig i, at regeringen lader stå til, mens det fortsat vælter ind med billig udenlandske arbejdskraft, som i transportbranchen, i landbruget og på mange byggepladser. Det er NU, kursen skal skærpes.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst