Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny taxigigant er klar til mere konkurrence på taximarkedet

Fredag 28. oktober 2016 kl: 08:29
Af: Redaktionen

Dantaxi og 4x48 TaxiNord slår sig sammen fra nytår. 4x48 TaxiNords Carsten Aastrup bliver administrerende direktør for landets største og eneste landsdækkende taxiselskab med 1.500 vogne og en samlet omsætning på knap 2 milliarder kroner

Kunderne vil mærke virkningerne af sammenlægningen bl.a. i form af kortere ventetider og endnu mere konkurrencedygtige priser. Det fremhæver de to selskabet i forbindelse med sammenlægningen.


- Sammenlægningen mellem DanTaxi og 4x48 TaxiNord er det oplagte og nødvendige tiltag, hvis vi fortsat skal kunne udvikle os og modstå konkurrence fra både nye og eksisterende konkurrenter, siger Carsten Aastrup, 39 år og administrerende direktør i 4x48 TaxiNord – og kommende chef for den sammenbragte organisation.


Kundefokus, stordriftsfordele og konkurrencedygtige priser
Carsten Aastrup forklarer, hvilke fordele sammenlægningen vil få for kunderne:
 
- Med en så stor flåde af vogne over hele landet opnår vi en mere effektiv kapacitetsudnyttelse, og kan dermed sikre en hurtigere betjening både i byerne og i yderområderne. Vi får større muskler til at investere i nyeste teknologi.  Vi kan kvalitetssikre langt bedre end tidligere og derigennem skabe større tryghed for vores kunder. Sidst, men ikke mindst, vil vi på den lidt længere bane kunne tilbyde taxikørsel til endnu mere konkurrencedygtige priser.


Ny taxilov på trapperne
Det er ikke en tilfældighed, at denne sammenlægning gennemføres på nuværende tidspunkt.  En moderniseret taxilovgivning er på trapperne, og den forventes at fjerne mange af de restriktioner, der hidtil har forhindret branchen i at udvikle sig.  Loven åbner mulighed for at udvikle sig fra at være en forening til at blive en forretning. 


Carsten Aastrup siger: 

- Vi lægger os sammen baseret på en meget klar og tydelig strategisk/offensiv beslutning, og på en vurdering af fremtidens taximarked, konkurrencesituation og kundebehov. Efter vedtagelse af en ny taxilov vil vores markedsposition som det ubestridt stærkeste selskab i landet være yderligere styrket.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst