Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Scania tjener penge som aldrig før

Fredag 29. juli 2016 kl: 09:43
Af: Mikael Friis

Den svenske lastbilproducent har offentliggjort sit halvårsregnskab for 1. halvdel af 2016, og det er god læsning for Scanias ledelse og ejere, Volkswagen AG. Scania omsatte nemlig for lige over 50 milliarder svenske kroner.

Driftsresultatet blev på svimlende 5,15 milliarder svenske kroner, som dog - efter Scania-standard - er reduceret til ”beskedne” SEK 1,35 mia., hvilket skyldes en ekstraordinær hensættelse på 3,8 milliarder svenske kroner til betaling af en eventuel bøde for brud på EU’s konkurrenceregler.


Med driftsresultatet cementerer Scania sin position som den absolut bedste lastbilproducent til at tjene penge, og med udsigten til en ny og endnu mere effektiv lastbilgeneration, som lanceres fra 23. august i år, tegner fremtiden sig lyst for Scania.


Europæisk markedsandel på 17,1 procent på lastbiler
Scanias koncernchef Henrik Henriksson siger i anledning af halvårsregnskabet:

- Scanias salg og underliggende forretning var stærk i første halvdel af 2016. Højere volumen på køretøjer i Europa samt øget omsætning for tjenesteydelser har haft en positiv effekt på resultatet, mens valutaeffekter og lavere leverancer i Latinamerika har haft en negativ virkning. De høje investeringer i forbindelse med Scanias nye lastbilgeneration har også påvirket indtjeningen. Scanias markedsandel i Europa er fortsat på et højt niveau og udgjorde 17,1 procent i første halvdel af 2016.

- Behovet for udskiftning af den europæiske lastbilpark i kombination med den økonomiske situation i Europa påvirker fortsat efterspørgslen efter lastbiler positivt. I Latinamerika er den svage tendens hovedsageligt relateret til Brasilien, og i Eurasien synes Rusland nu at have nået bunden. Udsigterne for både Brasilien og Rusland er dog fortsat usikre.

For busser oplever Scania en positiv trend primært som følge af en stærk ordreindgang i Mexico og Iran. For industri- og marinemotorer har Scania oplevet faldende ordreindgang i alle regioner. Derimod øgedes omsætningen af tjenesteydelser med 9 procent til 10,5 milliarder svenske kroner  i løbet af første halvdel af 2016. Financial Services tjente en halv milliarder svenske kroner, og kredittab er stadig på et lavt niveau.


Scania bøjer sig ikke for EU
Som transportnyhederne.dk skrev forleden, har EU uddelt rekordstore bøder til de europæiske lastbilproducenter for ulovligt kartelsamarbejde, men Scania har afvist anklagerne.

- På baggrund af Kommissionens rapport og den seneste udvikling i undersøgelsen afsætter Scania nu i overensstemmelse med gældende regnskabsregler og af forsigtighedshensyn 3,8 milliarder svenske kroner  Scania har samarbejdet fuldt ud med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen men bestrider Kommissionens opfattelse. Scania vil fuldt ud udøve sin ret til forsvar i den igangværende undersøgelse, hedder det i halvårsregnskabet.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst