Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

OECD forventer mærkbar vækst i havvind

Onsdag 27. juli 2016 kl: 13:51
Af: Redaktionen

En ny rapport viser, at markedet for havvindmøller vil vokse eksplosivt frem mod 2030. Det får Danmarks Rederiforeningen til at opfordre til at udvide sømandsskatten til vindmølleskibe, så Danmark kan fastholde sin førerposition på området

Den nye rapport "The Ocean Economy in 2030", der er udgivet af samarbejdsorganisationen OECD, viser, at antallet af arbejdspladser inden for havvind vil blive 12-doblet frem mod 2030, og værditilvæksten vil være på 25 procent årligt. 


Jakob Ullegård, der er direktør i Danmarks Rederiforening, mener, at forudsigelsen fra OECD’s økonomer rummer et enormt potentiale for det Blå Danmark, der er førende inden for opsætning af havvind. Det kræver dog, ifølge direktøren, at danske politikere handler politisk og sikrer ordentlige rammevilkår.


- Vi har en række succesfulde virksomheder inden for havvind i Danmark, så der er job at hente, hvis vi gør det rigtigt. Væksten i havvind er en global trend, så vi skal have samme vilkår som de udenlandske konkurrenter. Det kræver, at vi udvider sømandsskatten til offshore konstruktionsskibe, siger Jakob Ullegård.


Væksten i havvind bliver mere global
De faldende priser gør havvind mere attraktiv overalt i verden. 44 procent af den forventede tilvækst i 2030 vil ifølge rapporten fra OECD ske uden for Europa.


Jens Frederik Hansen, der er administrerende direktør i rederiet A2SEA, som er det rederi, som har opsat mest havvind, ser også mange fremtidige muligheder i Asien og USA.


- Med de effektiviseringer, vi ser i Europa i øjeblikket, hvor prisen for offshorevind falder støt fra bud til bud i de forskellige lande, vil det også blive væsentligt mere rentabelt at stille noget op i USA. Men om væksten sker i den takt, OECD forudser, kan man være i tvivl om. Hver gang, man skal åbne et nyt offshoremarked, tager det ofte et år eller to mere, end man har forestillet sig, før man får godkendelserne, siger Jens Frederik Hansen.


Sømandsskatten på finansloven
På Christiansborg er der forståelse for udfordringen for danske offshore-rederier, der har ringere skatteforhold end rederier fra Holland, Tyskland og England. Det skal efter Danmarks Rederiforenings opfattelse løses, hvis klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholts vision om et havvindens Silicon Valley i Nordsøen skal indfris.


Flere partier, blandt andre Radikale og Konservative, stiller sig positive overfor en ændring af reglerne. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau vil finansordfører Brian Mikkelsen (K) løse sagen i efterårets finanslov.


- Sømandsskatten vil betyde bedre konkurrencevilkår. De 50 millioner kroner vil vi have fundet i efterårets finanslovforhandlinger, så vi får væksten i Danmark og ikke i de lande, der i dag har bedre skattevilkår, siger Brian Mikkelsen.


Interesserede kan se rapporten fra OECD her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst