Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Opkøb har ført til 10-års jubilæum

Tirsdag 12. juli 2016 kl: 08:00
Af: Redaktionen

En af de industri-koncerner, der er kommet styrket gennem både IT-bobler og finans-kriser, er den tyske Continental-koncern, der også i Danmark er vokset såvel organisk som gennem opkøb. Dermed er medarbejderstaben hos Continental Dæk Danmark A/S løbende blevet udvidet. I 2006 blev Christian Bargisen en del af teamet, da den danske virksomhed, han var ansat i, blev opkøbt af Continental

Opkøb har ført til 10-års jubilæum
Denne sommer fejrer han 10 års jubilæum i virksomheden, hvor han er produkt- og salgschef i Continentals Tech-division og blandt andet har ansvaret for salget af de transportbånd, der leveres til kunder i hele verden.
 

Christian er uddannet eksporttekniker og har arbejdet med transportbånd i 17 år. I dag har han blandt andet ansvaret for salget af Continentals transportbånd i Danmark, Norge og Baltikum. Her har han som primært arbejdsområde kontakt til forhandlernetværket og servicerer selv nogle af Continentals største kunder, herunder DONG Energy og FLSmidth.


- Fordi kundernes virksomheder og behov konstant ændrer sig, er det vigtigt hele tiden at følge med udviklingen og blive klogere på den niche, som transportbånd udgør. Produkterne er i dag teknologisk avancerede og har jo afgørende betydning for både arbejdsmiljø, sikkerhed og drift i lufthavne, grusgrave, fødevareindustrien, landbruget, lagre, terminaler og mange andre steder i erhvervslivet, siger Christian Bargisen og fortsætter:


- At være ansat i en global organisation som Continental, der bruger enorme summer på produktudvikling, og som konstant lancerer nye løsninger til markedet, er i sig selv super spændende. Og når det så samtidig er i en branche, der er i konstant udvikling, er der ikke to dage, der er ens. I de 10 år, jeg har været i Continental, har jeg aldrig kedet mig. Fordi teknologien, produkterne og kundernes krav konstant udvikler sig, så gør mit job det også. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig at finde et andet job.


Christian Bargisen bor i Birkerød sammen med sin familie. ¨




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år
- Uddannelsescenter åbner ny indendørs gaffeltruckhal - og dørene for flere kurser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst