Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmænd har mange udfordringer

Lørdag 28. maj 2016 kl: 12:02
Af: Redaktionen

DTL's formand Martin Danielsen kom i sin beretning på generalforsamlingen ind på behovet for tilstrækkelig sammenhæng mellem den teoretiske verden og den praktiske virkelighed. En sammenhæng, der ofte mangler, når talen falder på grundvilkårene for transportbranchen


- Vi hører politikere i alvor tale om at lave spærretider for særtransporter, fordi privatbilister føler sig irriterede over erhvervskørslen. Vi ser beslutningstagere lukke øjnene for, at udenlandske chauffører lever på bunden af samfundet. På bunden af et parallelsamfund, der eksisterer på grund af utilstrækkelige regler, der åbner for spekulationer i uklare formuleringer og skaber unfair konkurrence. Vi mærker følgerne af, at det ikke er klart, hvornår man egentlig følger en kollektiv overenskomst. Og hvornår man overhaler resten af branchen inden om med underbudt arbejdskraft, sagde DTL’s formand Martin Danielsen i sin beretning på vognmandsorgansationens generalforsamling, der lørdag fandt sted om bord på Oslo-båden.


Om temperaturen i vognmandserhvervet udtrykte formanden forsigtige forventninger, da han kort vendte DTL årlige konjunkturundersøgelse.


- Jeg kan konstatere, at krisen fortsat trækker sine spor. Det forventede opsving har været noget mere mat, end vi havde håbet på. Vognmændene er dog blevet bedre til at tjene penge. Der er altså stadig en stigning i overskuddet set i forhold til antal ansatte, en det er ikke på niveau med sidste år. Samtidig lader stigningen i transportpriserne vente på sig, men de fleste tror på større overskud og stigende priser, sagde han og fremhævende, at tingene i transporterhvervet i øjeblikket ikke foregår på lige vilkår.


- Det er svært at forstå, at danske politikere kan være så langmodige over for et markedsgrundlag, der i den grad høster uden at så. Og så skal vi altså også have noget andet med i billedet. Hvis vi skal overlade blot en smule civilisation til vores efterkommere, er der fortsat noget, der hedder, sikkerhed, sundhed, miljø og kvalitet, sagde han.


Branchen står sammen
Martin Danielsen, der også er formand for DTL’s arbejdsgiverforening, berørte også udfordringerne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til branchen. En udfordring, der ikke er blevet mindre siden sidste år. 


- Der er sket det, at branchen har fundet sammen på arbejdsgiversiden - ATL og DTL-A - i et samarbejde med 3F. I en fælles bestræbelse på at komme rundt i landet til de unge, potentielle transportmedarbejdere. For vores del støtter DTL-A’s fond Godstransportens Uddannelses- og Udviklingsfond to store projekter med fokus på rekruttering, fastholdelse og branding af erhvervet, fokus på at fastholde og rekruttere medarbejdergrupper med forskellig baggrund. Og med forskellig baggrund mener vi også folk fra andre erhverv, kvinder, og personer med anden etnisk baggrund end dansk, sagde Martin Henriksen, der opfordrede DTL’s medlemmer til at kigge fremad mod de kommende overenskomstforhandlinger i 2017.


- Der er flere eksempler på, at vi løbende gør overenskomsten bedre for vores medlemmer. Vi må nemlig hele tiden søge løsninger, der kan gøre det nemmere for jer at være arbejdsgivere. Den første forudsætning for at opnå ændringer, er at vi er opmærksomme på jeres behov ud fra jeres egen hverdag. Derfor vil jeg her opfordre jer medlemmer til at komme med forslag til forbedringer og ønsker om ændringer, fremhævede vognmandsformanden.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst