Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
TRANSPORTJURISTEN SKRIVER OM TRANSPORTNSAB 2015 OG TENDER 2015

Går de organiserede speditører enegang?

Onsdag 23. december 2015 kl: 12:00
Share  


Af: advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost, Andersen Partners Advokatpartnerselskab

Det er ikke længe siden, at blandt andre brancheforeningen Danske Speditører kunne offentliggøre, at forhandlingerne om en revision af NSAB 2000 nu var tilendebragt og at de nye NSAB 2015 træder i kraft 1. januar 2016 i såvel Danmark, Norge, Sverige og Finland. Samtidig hermed træder et nyt standarddokument benævnt ”Tender 2015”, der tager sigte på at regulere blandt andet speditørens krav på betaling for sit arbejde med at besvare tendermateriale, i kraft i de samme lande

Ved en gennemgang af de nye betingelser, kan man blandt andet konstatere, at NSAB 2015 som noget ganske nyt gælder ”udelukkende og eksklusivt” for medlemmer af Nordisk Speditørforbund (det vil i Danmark sige medlemmer af Danske Speditører), med mindre de nationale speditørforeninger vælger at tillade også ikke-medlemmer at benytte regelsættet.


Det er uklart, hvilke konsekvenser det vil have, såfremt ikke-medlemmer på trods af dette ”forbud” vælger at aftale anvendelsen af NSAB 2015 (med undtagelse af paragraf 1 om eksklusiviteten), med deres kunder. Dette kan således kun tiden vise. Ligeledes må tiden vise, hvilken betydning det vil få for den retskildemæssige værdi af NSAB 2015, såfremt anvendelsen herhjemme virkelig forsøges forbeholdt for medlemmerne af Danske Speditører.


Sidstnævnte risiko har man tilsyneladende allerede taget stilling til i Norge. Norsk Industri har således oplyst, at NSAB 2015 efter aftale mellem Norsk Industri og NHO Logistikk og Transport, der er den norske pendant til Danske Speditører, lige som NSAB 2000 skal gøres gældende for alle - også ikke-medlemmer. Begrundelsen herfor er ifølge Norsk Industri følgende:


”Opprinnelig var speditørenes forslag å endre denne bestemmelsen innskrenkende til kun og eksklusivt å gjelde for medlemmer av Nordisk Speditørforbund - og dermed ikke omfatte også "andre som har avtalt å anvende disse bestemmelser", slik det heter i NSAB 2000. Bestemmelsen hadde riktignok en åpning for, under visse forutsetninger å kunne gjøres gjeldende også for ikke medlemmer, dersom en medlemsorganisasjon i Nordisk Speditørforbund uttrykkelig ga sitt samtykke.

Bakgrunnen for dette endringsforslag var etter det opplyste at en del kunder uriktig har trodd at enhver speditør som benytter avtalen, også er medlemmer av Nordisk Speditørforbund – og dermed bundet av forbundets krav om tilfredsstillende ansvarsforsikring.

Under forhandlingene påpekte brukersiden at bestemmelsene i NSAB 2000 bl. annet i norsk rettspraksis er lagt til grunn som bransjepraksis og som "agreed document" - uavhengig av hvorvidt partene har vist til bestemmelsene eller ikke og uavhengig av medlemskap i Nordisk Speditørforbund eller tilsluttede organisasjoner. Dette er gjentatte ganger slått fast av norsk Høyesterett, senest igjen i Rt. 2013 s. 129.

Gjeldende rettspraksis har dermed skapt kontraktsrettslig forutsigbarhet også for transportbrukere uten inngått konkret transportavtale. Dersom § 1 innsnevres, slik foreslått av speditørene, så ville dette vært uheldig både for transportbrukerne og bransjen og det ville skapt en usikker rettstilstand rundt NSAB som bransjesedvane og dessuten medført en økning i antall tvistesaker.”


Det er så vidt vides endnu uklart, hvad løsningen på de udfordringer, som Norsk Industri her gør opmærksom på, bliver i Sverige, Finland og Danmark. Da bestemmelsen om eksklusivitet så vidt vides blev indsat på ønske fra netop Danske Speditører, bliver det interessant at følge, om resultatet bliver, at der i Danmark er enegang på dette område, og i bekræftende fald hvilke konsekvenser det vil få.


Dokumentet ”Tender 2015” indeholder blandt andet bestemmelser om, at speditørernes arbejde med tenderbesvarelse i visse tilfælde kan kræves betalt, såfremt den pågældende speditør ikke vinder udbuddet. Ifølge Danske Speditørers hjemmeside skal Tender 2015 derfor vedtages mellem speditøren og den potentielle kunde allerede forinden eller senest samtidig med speditørens svar på tenderen.


Hvorvidt kravet i Tender 2015 om honorering af speditørens arbejde med besvarelsen af tenderen vil indebærer, at den potentielle kunde enten ikke vil acceptere vilkårene i Tender 2015 eller endnu værre, indebærer en risiko for, at speditøren bliver sorteret fra som tilbudsgiver, kan kun tiden vise.


Disse udfordringer er der dog allerede taget stilling til i Norge. Således har Norsk Industri anført, at Tender 2015 ikke kommer til at finde anvendelse i Norge:

”Tenderen er ment å fremgå av separat dokument og ikke som en del av NSAB. Forhandlingsmøtene endte til tross for sterke protester fra brukersiden og speditørene i Norge med en enighet mellom øvrige parter om formuleringene i utkastet. I ettertid er NHO LT og Norsk Industri i enige om at Tenderbestemmelsene ikke skal brukes i Norge.

For ordens skyld gjengis allikevel nedenfor de argumenter brukersiden i Norge anførte under forhandlingene i forbindelse med avvisningen av Tenderbestemmelsene:

I den nye NSAB er det foreslått at leverandører skal kunne få dekket utgifter forbundet med utarbeidelsen av tilbud som overstiger et visst omfang. Den uomtvistede hovedregelen i norsk rett er at den som inngir seg på kontraktsforhandlinger, eller annen forberedende kontakt med avtale som siktemål, selv bærer risikoen for utgiftene som pådras i den forbindelse. I noen tilfeller vil det imidlertid kunne inntre et ansvar for oppdragsgiver til å erstatte den såkalte negative kontraktsinteresse. Har leverandøren krav på den negative kontraktsinteresse, skal han stilles som om han ikke hadde deltatt i konkurransen. Det som skal erstattes, er utgiftene i forbindelse med deltakelse i konkurransen, for eksempel utgifter til utarbeidelse av tilbud, nødvendige utgifter til klagebehandling, som for eksempel advokatutgifter mv. For å kunne tilkjennes negativ kontraktsinteresse må de 3 grunnleggende kravene for erstatning foreligge: 1. ansvarsgrunnlag, 2. årsakssammenheng og 3. økonomisk tap. 

I alminnelig avtalerett kreves det skyld som ansvarsgrunnlag og det er brudd på tillitsinteressen som kan gi grunnlag for å kreve negativ kontraktsinteresse - typisk ved ugyldig inngåtte kontrakter. Går en til regelverket om offentlige anskaffelser er ansvarsgrunnlaget at det må foreligge tilstrekkelig kvalifiserte feil og det videre må påvises en årsakssammenheng som viser at leverandøren ikke hadde deltatt i konkurransen om han hadde kjent til at feilen ville bli begått. 

Offentlige oppdragsgivere presiserer gjerne også eksplisitt i sine konkurransegrunnlag at utgifter knyttet til utarbeidelsen av tilbud ikke vil bli dekket, selv om dette allerede følger av bakgrunnsretten. I henhold til bakgrunnsretten og regelverket om offentlige anskaffelser er det med andre ord ingen automatikk i at utgiftene leverandører har i forbindelse med utarbeidelse av tilbud blir dekket. Det foreligger heller ingen fast praksis i standardkontrakter som vi er kjent med som taler for at leverandører skal få dekket sine utgifter i tilknytning til utarbeidelsen av tilbud.”


Også på dette område bliver det således interessant at følge udviklingen ikke bare i Danmark men også de øvrige nordiske lande.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vestre Landsret har afsagt ny dom om anvendelsen af Incoterms
- Transportjuristerne har set nærmere på højesteretsdom om flyrejser
- Transportjuristerne skriver om nyt fra luftfartens verden
- Fra årsskiftet gælder der ændrede regler for flyvning med droner
- Danmark tiltræder Hong Kong-konventionen om ansvarlig ophugning af handelsskibe
- Dom understreger kravene om ansvarsfraskrivelser - selvom de findes i branchestandarder
- Lovgiverne har åbnet for selvkørende motorkøretøjer
- Arbejdsgiveren har ret til erstatningen
- Transportjuristerne skriver om medvirkeransvar
- Transportnyhederne har været på nettet i 17 år
- Haag-reglernes artikel IV, nr. 5 er ingen begrænsning af rederens ansvar ved bulktransport
- Transportøren kan have ansvar for beskadigelse af andet end det transporterede gods

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst