Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Speditørforbunds almindelige bestemmelser er under revision

Tirsdag 9. juni 2015 kl: 11:15
Share  


Af: Transportjuristerne

Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser, også kaldet NSAB 2000, er de standardbestemmelser, som er mest benyttet mellem nordiske ordregivere og transportudbydere/speditører. Bestemmelserne danner rammerne for speditørens og ordregiverens rettigheder og forpligtelser, herunder speditørens ansvar i for transportudførelsen

Advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost, advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen og stud.jur. Emma Hadrovic, Andersen Partners Advokatpartnerselskab skriver denne gang om Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser - NSAB 2000 - der er under revision


NSAB 2000 er ved at blive revideret af Nordisk Speditør Forbund. Forbundets ændringsforslag introducerer nye muligheder, men også nye risici for speditører og ordregivere. I denne artikel sammenlignes et udpluk af de nye ændringsforslag med de nuværende bestemmelser, samtidig med at de nye muligheder, som revisionen skaber, belyses. Vigtigt er dog at gøre opmærksom på, at der p.t. kun er tale om ændringsforslag, hvorfor det relevante regelsæt som hidtil er NSAB 2000.

 
Foreslåede ændringerne
Nordisk Speditørforbund har forsøgt at videreudvikle bestemmelserne i NSAB 2000 med henblik på at regelsættet skal være bedre til at regulere de forskellige udfordringer, der er forbundet med godstransport. Praksis har vist en række gråzoner og potentielle risici, som har krævet en bedre regulering og tilpasning af det nuværende aftalegrundlag. Ændringerne rummer derfor både forenklinger, uddybninger og helt nye bestemmelser. 


Den første ændring er, at den nye § 1, der regulerer NSAB’s anvendelsesområde, angiver, at NSAB’s bestemmelser som udgangspunkt alene er gældende for medlemmer af de nationale speditørforeninger tilsluttet Nordisk Speditørforbund. Man har forslået at tilføje til bestemmelsen, at NSAB ligeledes kan bruges af ikke-medlemmer, såfremt de nationale speditørforeninger tillader en sådan undtagelse. Praksis har således vist, at nogle ordregivere har fået det indtryk, at en speditørs brug af NSAB er ensbetydende med, at den pågældende speditør er medlem af en national speditørforening eller Nordisk Speditørforbund og at speditøren dermed er bundet af særlige vedtægter og regler om, at speditøren skal have en tilstrækkeligt dækkende ansvarsforsikring eller at der er en særlig garantifond, der vil kunne dække ordregiveren i tilfælde af speditørens konkurs. Derfor ønskes bestemmelsen særligt fra brancheforeningen Danske Speditørers side præciseret, således at NSAB hovedsageligt kun kan benyttes af medlemmer af Nordisk Speditørforbund, medmindre dette er udtrykkeligt fraveget af nationale speditørforeninger. 


Et andet ændringsforslag vedrører speditørens ansvar for, at godset kommer frem inden for rimelig tid (uden tidsgaranti) (§ 6). Med revisionen ønskes det dog eksplicit præciseret, at speditørens meddelelse om forventet ankomsttidspunkt (ETA - Estimated Time of Arrival) eller en af denne fremsendt tidsplan, ikke er ensbetydende med, at speditøren har afgivet en tidsgaranti. Dette har altid været retsstillingen, men tilføjelsen ønskes indsat som en hjælp til ordregivere, der ikke er fortrolige med sprogbrugen i speditions-/transportbranchen. 


Den nuværende § 8 angiver, at ved skade, forsinkelse eller andet tab, som opstår på grund af tredjemands handlinger eller undladelser, er speditøren forpligtet til at reklamere overfor denne. Speditøren skal endvidere underrette ordregiveren og i samråd med denne iværksætte nødvendige foranstaltninger for at sikre ordregiverens krav på erstatning fra den, som har forvoldt skaden eller tabet eller har ansvaret herfor. Hvis det ønskes, skal speditøren til ordregiveren overdrage de rettigheder og krav, som speditøren måtte have ifølge sin aftale med tredjemand. Denne bestemmelse ønskes forkortet således, at speditørens pligt til direkte at hjælpe ordregiveren i forhold til skader forårsaget af tredjemand ønskes fjernet, da dette er et juridisk anliggende mellem ordregiveren selv og tredjeparten og da reglen sjældent anvendes i praksis. Dog vil speditørens pligt til behørigt at underrette ordregiveren samt til at overdrage eventuelle rettigheder overfor tredjemanden fastholdes. 


Historisk set var speditøren alene en mellemmand mellem ordregiveren og den enkelte transportør, hvor speditøren stod for at etablere kontakten og måske tilrettelægge transporten på ordregiverens vegne. I dag påtager langt de fleste speditører sig imidlertid også i eget navn at udføre de transporter, som ordregiveren ønsker udført. Årsagen hertil er, at speditøren så også har mulighed for at opnå en fortjeneste på denne opgave. Som modvægt dertil bærer speditøren ansvaret for godset under transporten, selvom transporten reelt oftest udføres af en underleverandør. Derfor indeholder NSAB 2000 regler om speditørens ansvar som transportør. Dette ansvar reguleres i §§ 15 ff. 
Ifølge den nuværende § 15 er speditøren ansvarlig som transportør for bortkomst, forringelse eller skade på godset, som indtræffer fra det tidspunkt, hvor godset overtages til transport, indtil det afleveres, samt for forsinkelse med leveringen. Under alle omstændigheder ophører ansvaret som 
transportør senest 15 dage efter, at speditøren har underrettet den, som har ret til at få godset udleveret, om, at godset er ankommet, eller har afsendt skriftlig meddelelse herom til den af ordregiveren oplyste adresse. For tiden derefter er speditøren ansvarlig i henhold til aftale eller indenfor rammerne af sin omsorgspligt. 
Denne bestemmelse ønskes nu forkortet således, at afsnittet om, at ansvaret ophører senest 15 dage efter underrettelse, bliver fjernet. Den tidsmæssige udtrækning af ansvaret gøres således overensstemmende med de gældende transportkonventioner, dvs. at ansvaret tidsbegrænses til perioden for speditørens faktiske eller kontraktuelle besiddelse af godset. 


Ifølge NSAB 2000 § 16 har speditøren mulighed for at blive fri for transportøransvaret i visse nærmere opregnede situationer. Således er speditøren ansvarsfri, såfremt bortkomsten, forringelsen, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes bl.a. ordregiverens fejl eller forsømmelse, behandling, lastning, stuvning eller aflæsning af godset, som foretages af ordregiveren eller nogen, som handler på dennes vegne, godsets egen letskadelige beskaffenhed, f.eks. brækage, lækage, selvantændelse, forrådnelse, rust, gæring, fordampning eller følsomhed overfor kulde, varme eller fugt mv. 
Som noget nyt ønskes det imidlertid tilføjet, at når speditørens chauffør hjælper med læsning/losning af godset, så skal det lægges til grund, at han optræder på vegne af ordregiveren, også selvom speditørens transportøransvar ifølge NSAB starter fra tidspunktet for speditørens overtagelse af godset, indtil dette er afleveret. Hjælper chaufføren ved læsning og losning, ville udgangspunktet uden den foreslåede tilføjelse nemlig være, at speditøren bærer ansvaret for de skader, som måtte opstå i forbindelse med læsningen og losningen, fordi chaufføren er speditørens ”mand”. 
Denne præcision ønskes indsat for at afhjælpe de praktiske problemer, der måtte forekomme i forbindelse med læsning/losning af godset. Det er en tilføjelse, som efterspørges både fra speditører og fra ordregivere, der ikke selv indgår udtrykkelige aftaler om, hvem der har pligt til at sørge for læsning og losning. Derudover ønskes tilføjet, at brug af åbent transportudstyr, transport af farligt gods og levende dyr også skal kunne indebære ansvarsfritagelse, således at § 16 gøres overensstemmende med for eksempel CMR-konventionen om international landevejstransport af gods. Man ønsker ligeledes at tilføje et afsluttende afsnit, der klarlægger, at en speditør ikke er ansvarlig for værdigenstande, herunder kunstværk, penge, værdipapirer, genstande af sølv eller guld mv. 


NSAB 2000 § 21 regulerer et tilfælde, hvor godsets aflevering er så forsinket, at ordregiveren gives ret til at betragte godset som totaltabt. Til bestemmelsen ønskes som noget nyt tilføjet et afsnit, der omhandler ”cross-labeling” og levering på forkert destination, det vil sige tilfælde, hvor godset af speditøren bliver leveret det forkerte sted. I disse tilfælde skal speditøren anvende bedste bestræbelser på at transportere godset til sin oprindelige destination ved hjælp af samme eller lignende transportmidler i overensstemmelse med den oprindelige aftale, medmindre begge parter bliver enige om, at afslutte befordringskontrakten ved det nuværende (dvs. forkerte) leveringssted. Hvis parterne skulle blive enige herom, skal speditøren kompensere kunden godsets fulde værdi, på tidspunktet og på stedet for godsets aflevering i henhold til den oprindelige aftale. Derudover skal speditøren ikke være under yderligere forpligtelser uanset omstændighederne. 


NSAB 2000 § 26 begrænser speditørens ansvar som formidler til SDR 50.000 (Special Drawing Rights, 1 SDR = ca. 8 kr.) for hver ordre. Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte en regel om, at speditørens ansvar ikke blot begrænses til SDR 50.000 for hver ordre, men at der ligeledes eksisterer en fuldstændig begrænsning på SDR 500.000 i tilfælde af én og samme begivenhed. Den fuldstændige begrænsning kan være relevant i tilfælde, hvor begivenheden er så skadevoldende, at flere ordregivere bliver ramt, og hvor de enkelte tab beregnet på baggrund af begrænsningen på SDR 50.000 derfor samlet overstiger SDR 500.000. I sådanne tilfælde ønsker man, at speditøren i alt ”kun” skal udbetale SDR 500.000 i erstatning, hvilket beløb så må fordeles forholdsmæssigt mellem de skadelidte ordregivere. 


I NSAB 2000 § 27 reguleres speditørens ansvar for oplagring af gods og dennes pligt til i eget navn og for ordregivers regning at tegne forsikring for brand, vand og indbrudstyveri. Forsikringspligten ønskes ved revisionen modificeret, fordi erfaringer viser, at det i nogle lande ikke er praktisk muligt for speditører at tegne en sådan forsikring. Den nye formulering vil danne et system, hvor speditøren har en ret (men ikke en pligt) til at tegne en forsikring i eget navn og for ordregivers regning. 


NSAB 2000 § 28 omhandler ordregivers ansvar. Med revisionen af NSAB ønsker man at udvide og præcisere dennes ansvar i forhold til visse nærmere angivne omstændigheder. Det foreslås således, at ordregiveren skal friholde speditøren for tab som følge af, at varerne er ulovlige, defekte eller overtræder gældende bestemmelser, som følge af at godset er i strid med tredjemands intellektuelle eller industrielle ejendomsrettigheder, som følge af at de nødvendige officielle tilladelser ikke er på plads for import, eksport, håndtering, opbevaring eller transport af varerne, eller såfremt speditøren lider et tab eller pådrager sig bøder, sanktioner eller administrative afgifter relateret til speditørens tilladelser eller licenser. 


I NSAB 2000 er forummet for tvistløsning reguleret i §§ 31 og 32. I Finland, Norge og Sverige anvendes voldgift, mens udgangspunktet i Danmark er, at sager mod danske speditører skal anlægges ved en dansk domstol. Denne opdeling ønskes ved revisionen afskaffet via en generel lovvalgs - og jurisdiktionsklausul, som får virkning i alle lande, medmindre speditøren og ordregiveren udtrykkeligt aftaler voldgift, som måden hvorpå de ønsker at løse deres tvist. 


Helt nye tilføjelser 
Som noget helt nyt ønsker man ved revisionen i NSAB at introducere EDI, hvilket er en forkortelse af ”Electronic Data Interchange”, dvs. elektronisk dataudveksling. Man ønsker herved at imødegå de forskellige problemstillinger, herunder de forskellige typer af ansvar og mulige tab som både speditør og ordregiver kan lide i forbindelse med den stigende brug af elektronisk dataudveksling. Man ønsker derfor at indføre en ny bestemmelse, som sætter klare og tydelige rammer for indgåelse af elektroniske kontrakter. Hvis en speditør dermed driver sin virksomhed via elektroniske transportaftaler, foreslås det bl.a., at sådanne aftaler skal anses for at være indgået, når speditøren anerkender det elektroniske transportdokument ved at udstede en elektronisk kvittering. Hvis der efter dette tidspunkt ændres i detaljerne for transporten af andre end speditøren, skal sådanne ændringer betragtes som en anmodning om en ny elektronisk kontrakt om befordring. I tilfælde af, at godset bliver beskadiget, tabt eller forsinket på grund af nedlukning af computersystemet, foreslås det endvidere, at speditøren bliver ansvarlig herfor i overensstemmelse med NSAB artikel 15-22 (om speditørens ansvar som transportør). 
Speditøren skal endvidere benytte bedste bestræbelser på at sikre et virusfrit miljø. Speditøren påtager sig dog intet ansvar for ”down-time” (dvs. tiden hvor computersystemet er ude af drift), medmindre et sådant ansvar udtrykkeligt og på skrift aftales mellem parterne. 


Nordisk Speditørforbund har endvidere anset det for nødvendigt at forsøge at sætte rammer for speditørers afgivelse af tilbud som led i en udbudsrunde. Ønsket er at indføre en bestemmelse, der regulerer de problemstillinger, der måtte opstå i sådanne situationer. Tiltaget i brugen af udbud har givet et særligt behov for regulering og den primære foreslåede affattelse foreskriver, at der skal være tavshedspligt i forhold til priser, serviceydelser mv. (da disse er følsomme oplysninger for speditøren). Derudover ønsker man at muliggøre godtgørelse ved afholdte omkostninger i forbindelse med afgivelse af tilbud. Det foreslås således, at såfremt speditøren ikke vinder udbuddet, er speditøren berettiget til godtgørelse for det arbejde, der er lagt i afgivelsen af tilbuddet. En sådan kompensation foreslås baseret på speditørens fakturerede beløb, medmindre ordregiveren godtgør, at beløbet er urimeligt. Såfremt speditøren indgår en kontrakt med ordregiveren baseret på sit tilbud, er speditøren ikke berettiget til bestemmelsens kompensation for afholdte omkostninger i forbindelse med afgivelse af tilbuddet. For at denne mulige nye bestemmelse vil skulle kunne finde anvendelse, skal speditøren selvsagt aftale anvendelse af de nye NSAB med kunden forud for sin tilbudsgivning. Det kan imidlertid nok ikke udelukkes, at et sådant krav fra speditørens side vil indebære en risiko for, at speditøren bliver sorteret fra som ønsket tilbudsgiver. 


Målet med revisionen af NSAB er at få en mere præcis befordringsregulering af betydning for såvel speditøren som ordregiveren. Ændringerne har sigte på at gøre parterne bedre i stand til at regulere aftaleforholdet og til at undgå de problemstillinger som opstår i praksis, og derudover søges faldgruber reguleret, som de nye fremgangsmåder og kutymer i transportbranchen har forårsaget med elektroniske aftaleindgåelser og den stadigt stigende brug af udbud. 
Om og i givet fald hvornår disse bestemmelser vil træde i kraft, er endnu ikke besluttet. Samtidig er det uklart om de nye NSAB - ligesom NSAB 2000 - vil opnå status af ”agreed document”, det vil sige et aftalegrundlag, som er vedtaget og dermed godkendt af såvel relevante speditør- som ordregiverorganisationer. En sådan status bevirker blandt andet, at domstolene er tilbageholdende med at fortolke bestemmelserne til fordel for den ene eller den anden part, idet bestemmelserne må anses for at være udtryk for et kompromis mellem parternes interesseorganisationer. Foreløbigt afventer man således udfaldet af forhandlingerne organisationerne imellem, hvorfor NSAB 2000 stadig - som anført ovenfor - udgør de standardbestemmelser, der, hvis de er aftalt, regulerer forholdet mellem speditøren og dennes ordregiver. 






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fra årsskiftet gælder der ændrede regler for flyvning med droner
- Danmark tiltræder Hong Kong-konventionen om ansvarlig ophugning af handelsskibe
- Dom understreger kravene om ansvarsfraskrivelser - selvom de findes i branchestandarder
- Lovgiverne har åbnet for selvkørende motorkøretøjer
- Arbejdsgiveren har ret til erstatningen
- Transportjuristerne skriver om medvirkeransvar
- Transportnyhederne har været på nettet i 17 år
- Haag-reglernes artikel IV, nr. 5 er ingen begrænsning af rederens ansvar ved bulktransport
- Transportøren kan have ansvar for beskadigelse af andet end det transporterede gods
- Transportjuristen skriver om tysk enighed mellem speditører og transportkøbere
- Manglende information afgjorde erstatningssag
- Transportjuristen ser på jernbane- og landevejstransportørens ansvar for følgeskader

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst