Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Sø- og Handelsretten er blevet en specialdomstol for sager mellem danske erhvervsdrivende om national transport

Søndag 31. august 2014 kl: 23:00
Share  


Af: advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen, Andersen Partners

Med virkning fra 1. februar blev Sø- og Handelsrettens kompetenceområde udvidet i forhold til blandt andet behandlingen af transportretlige sager. Udvidelsen er én af konsekvenserne af en række ændringer af retsplejeloven, som har været undervejs et stykke tid

Uagtet Sø- og Handelsrettens navn havde Sø- og Handelsretten på baggrund af en lovændring i 2006 kun specialkompetence i transportretlige sager, såfremt sagerne var internationale og hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold havde væsentlig betydning. 


Disse krav var groft sagt kun opfyldt i forhold til transportretlige sager, hvis parterne enten hørte hjemme i forskellige lande (hvilket dog ikke i sig selv var tilstrækkeligt, såfremt sagens genstand ikke i øvrigt var international), eller hvis den transport, som parternes tvist vedrørte, var grænseoverskridende. 


Med den seneste lovændring er Sø- og Handelsrettens kompetenceområde, udover de ovennævnte internationale sager, blevet udvidet til også at omfatte sager "mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft- og jernbanetransport har væsentlig betydning", jævnfør lovens formulering. 


Uden at dette endnu er fastslået i retspraksis, netop fordi reglerne er så nye, må ændringen umiddelbart indebære, at alle transportretlige tvister mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til transport har væsentlig betydning, nu hører under Sø- og Handelsrettens kompetenceområde, uanset om sagen kan siges at være international. I givet fald vil alle disse sager nu kunne anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten, ligesom disse sager kan kræves henvist fra en byret til Sø- og Handelsretten af én af parterne, såfremt sagen indledningsvist måtte være blevet anlagt ved en byret. 


Det er vigtigt at være opmærksom på, at parterne i de pågældende sager skal være erhvervsdrivende. Herved udelukkes for eksempel de til tider mange sager om forbrugeres kompensationskrav mod flyselskaber i anledning af forsinkede og aflyste flyafgange fra Sø- og Handelsrettens kompetenceområde, uagtet at også disse sager kan kræve fagkundskab til luftransport for at kunne afgøres korrekt.


Formålet med udvidelsen af Sø- og Handelsrettens kompetenceområde i forhold til de transportretlige sager er ifølge det bagvedliggende lovforslag blandt andet at øge tilgangen af denne type sager til Sø- og Handelsretten, så Sø- og Handelsretten opnår en sagsvolumen, der er tilstrækkelig stor til, at retten kan bevare og udbygge sin ekspertise som specialret på området, hvor der jo i øvrigt er mulighed for medvirken af specialiserede juridiske dommere og sagkyndige dommere.


Er anke fra Sø- og Handelsretten til landsretterne en reel anke?

Ovenstående spørgsmål fristes man til at stille i anledning af én af de andre foretagne ændringer i retsplejeloven, som har betydning for Sø- og Handelsretten og dermed også for de transportretlige sager.


Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip, der sikrer, at rettens afgørelser kan appelleres til en højere instans. Den højere instans kan enten bekræfte (stadfæste) eller ændre dommen fra den lavere instans. De fleste sager starter i byretterne med en mulighed for appel til landsretterne. Hvis en sag er startet i byretten, kan den i særlige tilfælde endda indbringes for en tredje instans, Højesteret.


For domme afsagt af Sø- og Handelsretten har der hidtil været direkte ankeadgang til Højesteret, hvorved Sø- og Handelsretten, uagtet rettens position som specialdomstol instansmæssigt har haft landsretsstatus. 


Med virkning fra 1. februar vil en anke til Højesteret af en dom afsagt af Sø- og Handelsretten imidlertid nu alene blive taget til følge af Højesteret, hvis sagen "er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans." 


Ankes en dom afsagt af Sø- og Handelsretten til Højesteret, er det Højesteret selv der suverænt afgør, om sagen opfylder ovenstående krav om at være principiel mv. eller ej. I benægtende fald afviser Højesteret anken, og parterne er herefter henvist til at anke til den kompetente landsret. Parterne kan i alle tilfælde dog vælge selv blot at anke til den kompetente landsret, frem for at forsøge at få en anke igennem ved Højesteret. 


Denne ændring er kuriøs i den forstand, at man på baggrund af Sø- og Handelsrettens hidtidige "landsretsstatus" umiddelbart kunne være af den holdning, at der ved en anke af Sø- og Handelsrettens afgørelser til landsretterne er tale om en "anke til siden", frem for en "anke opad" i instanshierarkiet. 


Særligt nogle erhvervsorganisationer var i forbindelse med behandlingen af lovforslaget til denne ændring da også imod at fjerne den direkte ankeadgang til Højesteret. Et af argumenterne her var, at skulle man overbevise en udenlandsk samarbejdspartner om, at aftalt værneting ved Sø- og Handelsretten er fornuftigt, ville det være væsentligt, at den danske virksomhed kunne gøre opmærksom på, at Sø- og Handelsretten er en specialdomstol med direkte ankeadgang til landets øverste domstol. 


Ikke desto mindre blev ændringen vedtaget. Årsagen hertil er formentligt, at hovedformålet med samtlige ændringer i retsplejeloven i denne omgang var at begrænse sagstilgangen til Højesteret. Med dette skal forstås, at det ikke er antallet af sager ved Højesteret, der skaber problemer, men derimod sagstypen. 


Siden den seneste reform af retsplejeloven i 2006 har målet for Højesteret således været, at Højesterets ressourcer koncentreres om behandlingen af principielle sager. Det vil sige, at Højesterets opgave er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. 


Landets øverste domstols ressourcer bør derimod ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Ifølge Højesterets egne opgørelser var det, for så vidt angår ankesagerne fra Sø- og Handelsretten, mere end hver anden sag, der på baggrund af ovenstående mål blev vurderet til at være uegnet til behandling i Højesteret, ligesom udfaldet af adskillige af disse sager navnlig beroede på en konkret bevismæssig vurdering.


Ændringen vil formentligt betyde en belastning af landsretterne, der fremover vil skulle behandle en række til dels bevistunge ankesager fra Sø- og Handelsretten, ligesom Sø- og Handelsretten på grund af udvidelsen af sit kompetenceområde vil blive udsat for en vis merbelastning i det omfang sager, der i dag anlægges ved byretterne, fremover i stedet anlægges ved Sø- og Handelsretten. 


Hvorvidt ændringen af ankeadgangen fra Sø- og Handelsretten reelt skal ses som udtryk for, at Sø- og Handelsretten instansmæssigt fremover "alene" har "byretsstatus", og hvilken betydning, udover begrænsning i anken til Højesteret, dette i givet fald måtte få, er uklart. 


Ikke desto mindre, har Sø- og Handelsretten som specialdomstol for blandt andet erhvervsrelaterede sager formentligt fortsat en eksistensberettigelse på grund af de sagkyndige dommeres medvirken ved sagernes afgørelse, og man må håbe, at Sø- og Handelsrettens vision om, at Sø- og Handelsretten er erhvervslivets foretrukne domstol fortsat vil kunne nås.






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportordfører byder den nye erhvervsminister velkommen
- Kørekortsystemet er oldnordisk
- VLAK-Regeringens nye erhvervsminister hedder Rasmus Jarlov
- Politiet tog slovensk vognmand i AdBlue manipulation
- Dansk Erhverv skifter ud i topledelsen
- Vognmandsorgansiation byder Brian Mikkelsen velkommen til Dansk Erhverv
- Udenlandske lastbiler og chauffører blev taget af politiet
- Udbud har betydet faldende udgifter til indsamling af affald
- Styrk kontrollen med social dumping og hæv straffen for misbrug af ordninger
- Brian i Grindsted har fået nyt wirehejs
- EU har fokus på transportens energiforbrug
- Den tre-akslede hejseladskærre er hentet til Hørsholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst