Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Brint-projekt i Hirtshals får EU-tilskud på 9 millioner euro

Mandag 11. marts 2024 kl: 20:59
Af: Redaktionen

Brint-projekt i Hirtshals får EU-tilskud på 9 millioner euro
Hirtshals Havn skal være hjemsted for et 5 MW elektrolyseanlæg, et transportcenter med brinttankanlæg til tung transport og et distributionsnetværk til brint, ilt og overskudsvarme.

Norwegian Hydrogen og partnere sikrer 9 millioner euro - godt 67 millioner kroner - i EU-tilskud til Nordic Hydrogen Energy Valley-projektet Convey

Norwegian Hydrogen har i samarbejde med et konsortium på 10 partnere fået en bevilling på 9 millioner euro fra Clean Hydrogen Partnership til udvikling af en integreret grøn brintværdikæde på Hirtshals Havn, hvor Norwegian Hydrogen fungerer som projektkoordinator. Bevillingen er finansieret under EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe under udbuddet HORIZON-JTI-CLEANH2-2023 for Hydrogen Valleys (lille skala).


Convey-projektet, som vi også omtalte her på transportnyhederne.dk i sidste uge, har til formål at etablere et integreret brintøkosystem på Hirtshals Havn i Vendsyssel. Projektet vil udnytte vedvarende energi fra lokale vindmøller til at producere brint for at skære ned i CO2-udledningen fra industrien på havnen. Projektet omfatter opførelsen af et 5 MW elektrolyseanlæg, et transportcenter med brinttankanlæg til tung transport og et distributionsnetværk til brint, ilt og overskudsvarme. Ved at fokusere på cirkularitet vil projektet sikre, at alle elementer i processen udnyttes effektivt og bæredygtigt.


- Ved at lede Convey-projektet sætter Norwegian Hydrogen et benchmark for udvikling af grøn brint i Norden. Gennem Convey sigter vi med at bidrage væsentligt til overgangen til en lavemissionøkonomi i hele regionen og styrke vores engagement i innovation og miljøforvaltning i brintsektoren, siger Jens Berge, der er administrerende direktør i Norwegian Hydrogen.

 
En model for grønne havne
Projektet strækker sig over fem år og sigter mod at gøre Hirtshals Havn til en foregangshavn for grønne havne ved at fokusere på reduktion af CO2 og bæredygtig omstilling. Ved at etablere et lukket brint-økosystem vil det demonstrere et bæredygtigt energisystem, der integrerer lokale vedvarende energikilder til brintproduktion -og distribution.
 

Konsortiet bag projektet
Anført af Norwegian Hydrogen er et konsortium af ekspertpartnere fra forskellige sektorer gået sammen for at skabe en bæredygtig infrastruktur for brintproduktion -og distribution, der sigter mod at levere mindst 500 ton grøn brint årligt. Samarbejdet, der udnytter specialviden inden for brintproduktion, logistik, transport og energisystemoptimering, demonstrerer brintens og dens biprodukters alsidige potentiale for en bæredygtig fremtid.


- Med sin strategiske maritime placering er Convey et ikonisk projekt, der integrerer lokal vedvarende elektricitet og bruger fordelene ved brint til at dekarbonisere logistikken omkring havnen og gøre den lokale økonomi grønnere. Jeg er stolt over, at Convey nu er en del af vores familie af Hydrogen Valleys, der udgør en vigtig del af REPowerEU-strategien for at dekarbonisere industri-, transport- og energisektorer i hele Europa", siger Mirela Atanasiu, fungerende administrerende direktør for Clean Hydrogen Partnership.

 
Norwegian Hydrogen fungerer som den ledende partner og er ansvarlig for projektledelse, detaljeret konstruktion og driften af elektrolyseanlægget.
 

De øvrige partnere i Convey-konsortiet er:
  • Vireon skal udvikle og drive en tankstation til den tunge transport ved Hirtshals Transport Center
  • Hirtshals Havn tilbyder sin strategiske placering og infrastruktur, der fungerer som det fysiske omdrejningspunkt for projektet og faciliterer logistik og distribution af brint og dets biprodukter
  • Greenport North spiller en afgørende rolle i at støtte projektet gennem sin ekspertise inden for havneudvikling og bæredygtighed og sikrer, at projektet flugter med bredere økologiske mål
  • Hirtshals Transport Center bidrager med sin logistik- og transportekspertise, som er afgørende for etableringen af tankstationen og effektiv distribution af brint til forskellige slutbrugere
  • Biomega vil demonstrere de praktiske fordele ved grøn brint ved at erstatte naturgas i deres industrielle aktiviteter. Brint vil blive leveret gennem en dedikeret rørledning, der forbinder deres faciliteter direkte til elektrolyseanlægget og vil være et eksempel på et væsentligt skridt i retning af at minimere industrielle kulstofemissioner
  • Onnest (tidligere Lancar Nutri) vil udforske brugen af ilt og varme i akvakultur og fremvise de forskellige anvendelser af projektets biprodukter
  • Vendelbo Spedition vil demonstrere brugen af brintlastbiler og bidrage med sin ekspertise inden for logistik og transport
  • VTT Teknisk Forskningscenter i Finland bringer videnskabelig forskning og teknologisk udviklingskapacitet ind med fokus på modellering og optimering af det integrerede energiøkosystem og sikrer, at projektets teknologiske fremskridt er baseret på strenge videnskabelige principper
  • Next Consult, en dansk softwareudvikler, arbejder sammen med VTT om at implementere et heuristisk beslutningsværktøj til drift og optimering af det samlede energiøkosystemog bidrager med softwareløsninger og analytisk ekspertise
  • Hydrogen Valley, et dansk konsulentfirma med speciale i brintapplikationer og EU-finansierede projekter, varetager interessentstyring og informationsformidling, hvilket sikrer effektiv kommunikation og engagement med alle relevante parter

Projektet passer ind i EU's grønne aftale og brintstrategi ved at demonstrere en integreret tilgang til udvikling af brintværdikæden.


Finansieringsorgan og kriterier
EU-Kommissionen har gennem Horizon-programmet under Hydrogen Valleys (lille skala) tildelt midlerne. Projekter under dette program udvælges ud fra deres evne til at demonstrere en integreret brintværdikædes indvirkning på EU's Green Deal og brintstrategiens mål. Det omfatter systemintegration, sikkerhedsforbedring, markedsudvikling, integration af vedvarende energi og offentlig bevidsthed om brintfordele.
 

Om Norwegian Hydrogen:
  • Norwegian Hydrogen A/S er et brintselskab (hydrogen) med virksomheder i hele Norden. Selskabet satser på både produktion og distribution af grøn brint skræddersyet for at imødekomme fremtidens krav til emmissionsfrie brændstoffer i et bredt spektre af mobilitetssektorer og industrisegmenter
  • Norwegian Hydrogen etablerer produktion af grønt brint i hele Norden og starter snart produktionen ved deres anlæg i Hirtshals
  • Selskabet har en række industrielle ejere, som Fortescue, Mitsui & Co., Ltd, Flakk Gruppen, Hexagon Purus, Hofseth International, og Tafjord
  • Norwegian Hydrogen A/S' datterselskab, Vireon, har som målsætning at blive den ledende aktør indenfor hydrogentankstationer for den tunge transport i Norden og udvikler og bygger for tiden infrastruktur i Norge, Sverige, Danmark og Finland
  • Norwegian Hydrogen har hovedkontor i Ålesund samt kontorer i Oslo, Helsinki, København og Stockholm













Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Aalborg-virksomhed kører ud med syv-akslet vogntog
- Vejdirektoratet vil teste støjreducerende asfalt fire steder i landet
- Politiet kontrollerede 130 tunge køretøjer - halvdelen udenlandske - og skrev 39 sager
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst