Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde

Mandag 15. januar 2024 kl: 13:31
Af: Redaktionen

Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
Andel af dimittender i beskæftigede ni måneder efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019. (Kilde og grafik: Danmarks Statistik)

Ifølge Danmarks Statistik ligger erhvervsuddannelserne inden for transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede. Ifølge statistikken var 86 procent af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 i job ni måneder efter, der havde afsluttet deresuddannelse. Statistikken viser, at erhvervsuddannelserne generelt fører til job hurtigere end de længerevarende uddannelser

Erhvervsuddannelserne inden for transport og logistik omfatter eksempelvis uddannelserne til kranfører, godschauffør, autohjælper eller ambulanceredder. Her var 86 procent i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede.


Mekanikerne følger lige efter. Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 procent i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik.


- Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser, siger Asger Bromose, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.


Samlet set var 74 procent af dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, i beskæftigelse ni måneder efter, hvilket er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. 


For de mellemlange var andelen 69 procent, for de lange 63 procent, og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 procent.


I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje - præcist 9.405 - blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden efter ni måneder på 68 procent.


TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019

  1.  Kontor/handel/erhvervsservice:

9.405

  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik:

3.863

  3.  Byggeriområdet:

3.422

  4.  Strøm og elektronik:

2.290

  5.  Maskinteknik og produktion

2.058

  6.  Fødevarer mv.:

1.804

  7. Jordbrug og natur:

1.397

  8. Transport og logistik:

1.310

  9. Cykel-/auto- og skibsmekanik:

1.189

10. Grafisk teknik/medieproduktion:

520


(Kilde og tabel: Danmarks Statistik)



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Aalborg-virksomhed kører ud med syv-akslet vogntog
- Vejdirektoratet vil teste støjreducerende asfalt fire steder i landet
- Politiet kontrollerede 130 tunge køretøjer - halvdelen udenlandske - og skrev 39 sager
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst